Annonce
Tarm

Ufaglærte fristes med løn under uddannelse

Blandt de første ufaglærte medarbejdere på skolebænken er 34-årige Lisbeth Hjære Jakobsen. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune
Der er rift om de bedste fagpersoner i plejesektoren. I Ringkøbing-Skjern Kommune får de dygtigste ufaglærte medarbejdere nu tilbudt løn under SOSU-uddannelsens grundforløb.

Ringkøbing: Ældre og andre med et plejebehov skal mødes af velkvalificerede medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Derfor skal fastansatte ufaglærte - ifølge uddannelsespolitikken på Sundhed og Omsorgsområdet - have en uddannelsesplan, inden for det første år på jobbet.

Til gengæld tilbyder kommunen nu at udbetale lærlingeløn i grundforløbet til de dygtigste af de medarbejdere, der efter et år som ufaglærte i kommunen søger ind på SOSU-uddannelsen.

Det betyder, at flere ufaglærte får muligheden for at tage uddannelsen.

Alternativet er, at de skal leve af SU i det første halve år af uddannelsen. Det afholder mange fra at søge ind.

Annonce

Brancheskiftere

Birthe Nyrup Dahl er uddannelsesansvarlig i Ringkøbing-Skjern Kommunes Sundhed- og Omsorgsafdeling og peger på, at mange af de ufaglærte medarbejdere i plejesektoren er brancheskiftere, altså folk, der har arbejdet i produktionen, i butik eller som eksempelvis dagplejemødre i en årrække, men som nu har ønsket at skifte karriere.

- Mange af dem er knalddygtige og har noget livserfaring med sig. Deres arbejde har en stor værdi, og for at holde fast i de bedste tilbyder vi, at de får, hvad der svarer til en voksenlærlingeløn på omtrent 20.000 kroner om måneden på grundforløbet, hvis de er over 25 år ved uddannelsesstart.

På hovedforløbet får de studerende allerede løn. Men inden de studerende når så langt skal de altså normalt igennem seks måneders grundforløb på SU, hvilket kan være svært at få passet ind i en almindelig husholdning.

Klar fordel

Ordningen, der foreløbigt kører frem til udgangen af 2020, har også den klare fordel, at de studerende ved, hvad der venter dem efter endt uddannelse.

- Det er tæt på en garanti for, at de ufaglærte medarbejdere bliver i plejesektoren, hvor der allerede er rift om kandidaterne - og hvor det i de kommende år ventes at blive endnu sværere at få besat alle ledige job, siger hun.

Blandt de første ufaglærte medarbejdere på skolebænken er 34-årige Lisbeth Hjære Jakobsen. Med to små børn var det svært for hende at se, hvordan hun skulle kunne få tid til at supplere SU'en med arbejde ved siden af studierne.

God smag i munden

Efter godt et år på vagtplanen på plejecenteret Fjordparken i Ringkøbing, er hun nu startet på social- og sundhedshjælperuddannelsen - med løn i hele forløbet:

I praksis er det enhedslederen på den institution, hvor man er ansat som ufaglært medarbejder, der efter ansøgning fra medarbejdere kan indstille til kommunen, at den pågældende medarbejder bliver tildelt løn under grundforløbet.

Enhedsleder på Fjordparken, Birgitte Kvist Gyldenberg, var glad for at kunne anbefale Lisbeth Hjære Jakobsen til ordningen.

- På et overordnet plan, synes jeg, det giver en god smag i munden, at vi som kommune kan tilbyde en så dygtig ufaglært medarbejder muligheden for, at hun kan tage uddannelsen. Forhåbentlig betyder det, at hun får lyst til at søge tilbage til et job her i kommunen, når hun er færdiguddannet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce