Annonce
Sport

Uffe Bech vil hjælpe græsk storklub tilbage i titelræs

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uffe Bech har fået en treårig kontrakt hos Panathinaikos, som er på jagt efter fordoms styrke.

Efter nogle magre år i tysk fodbold og et lejeophold i Brøndby i sidste sæson skal den tidligere landsholdsangriber Uffe Bech forsøge få fart på karrieren igen i græsk fodbold.

Den 26-årige tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-angriber skrev tirsdag kontrakt med den græske storklub Panathinaikos, der har givet ham en treårig aftale.

Bech skiftede i 2015 fra FCN til tyske Hannover 96, men han fik aldrig bidt sig fast som stamspiller. Det blev kun til 21 kampe og 2 mål samt et par udlejninger.

En pokaltitel i 2014 er Panathinaikos' seneste triumf, og det seneste mesterskab går helt tilbage til 2010 for den hæderkronede klub.

Men det skal der laves om på, og Bech ser spændende perspektiver i klubbens projekt.

- Det er en stor ære for mig at komme til et stærkt hold og en velkendt klub i Europa, siger danskeren til klubbens hjemmeside.

- Panathinaikos er ved at bygge op for igen at kunne spille med om titlerne, og jeg vil gerne være en del af det projekt. Jeg tror, at jeg kan hjælpe holdet med min hurtighed og teknik.

Uffe Bech fortæller, at han mødtes med klubbens sportsdirektør, Nikos Dabizas, og holdets cheftræner, Giorgos Donis, i Amsterdam, da den græske klub var på træningslejr.

Og så har han spurgt den seneste landsmand til at spille i Panathinaikos til råds.

- Jeg spurgte min landsmand Rasmus Thelander til råds, og han havde kun positive ting at sige om Panathinaikos, siger Uffe Bech.

Thelander var i klubben fra 2015 til 2017.

Uffe Bech skifter på en fri transfer, da hans kontrakt med Hannover 96 udløb denne sommer.

Han står noteret for tre A-landskampe for Danmark - alle i 2014.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce