Annonce
Danmark

Uffe Ellemann om formandspost: Til tider ensomt og hårdt

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uffe Ellemann-Jensen er pavestolt over sin søns nye formandsrolle i Venstre, men han er også bekymret som far.

Imens Jakob Ellemann-Jensen blev badet i blå konfetti, der regnede ned fra loftet i Herning Kongrescenter til Venstres ekstraordinære landsmøde, stod faren Uffe Ellemann-Jensen og så til på nært hold med en stolt mine.

45-årige Jakob Ellemann-Jensen er valgt som Venstres nye formand, og Uffe Ellemann-Jensen er "pavestolt" over sin søns nye rolle. Men som far er han også en smule bekymret.

- Det er jo en fantastisk oplevelse. Jeg ville da være et skarn, hvis jeg ikke indrømmer, at jeg er pavestolt.

- Men samtidig er jeg som far lidt bekymret, fordi det er en meget hård post. Til tider kan det også være en meget ensom post. Der kræves det, at man har hjemmefronten i orden, og det har han heldigvis, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen følger altså i sin fars fodspor. Uffe Ellemann-Jensen var formand i Venstre fra 1984 til 1998 og udenrigsminister fra 1982 til 1993.

For mange år siden lå det dog ikke i kortene, at sønnen skulle gå samme vej.

- Jeg har set, hvad det kan gøre ved familien. Det vil jeg hverken byde mig selv eller min familie, sagde Jakob Ellemann-Jensen ifølge Berlingske angiveligt til sin farmor som 19-årig.

Uffe Ellemann-Jensen har talt med sønnen om, hvordan der til tider også er en del modvind som formand.

- Det eneste jeg vil røbe, det er, at jeg har sagt: "Husk nu at være dig selv, og du skal kunne se dig selv i spejlet hver morgen", siger han.

Han vil dog ikke blande sig alt for meget i, hvordan sønnen skal lede partiet.

- Det har han selv beskrevet så glimrende, så det vil jeg ikke prøve at lave bessermachen på.

- Gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres, siger Uffe Ellemann-Jensen.

Om han alligevel har rådgivet Jakob Ellemann-Jensen om, hvordan man styrer et parti udenom de netop overståede kaotiske uger i partiet, vil han ikke røbe. Men han har opskriften klar.

- Ja, hvis nogen spørger, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce