Annonce
Erhverv

Ufortjent eftermæle: Bent skabte million-plusser på stribe

Efter 54 år med Hamag A/S er den tidligere ejer, 78-årige Bent Møller, nu gået på pension. På intet tidspunkt har der været røde tal på bundlinjen. Foto: Timo Battefeld
Det kunne opfattes som om, at den nuværende hovedaktionær i Hamag A/S, Søren Lynge Nielsen, langede ud efter den tidligere ejer og senest medejer, Bent Møller, efter et ekstraordinært stort overskud, men det er ikke tilfældet, forklarer han.

Rødekro: Æv, altså. Når man i et langt arbejdsliv har leveret lutter gode resultater, er det ikke sjovt med et eftermæle gående på det modsatte i det sidste år. Specielt, når det beror på en misforståelse.

I Rødekro er de stolte af virksomheden Hamag A/S, der laver udstyr og teknologi til servicestationer og tankanlæg. En virksomhed, som indtil for et halvt år siden var en familiedrevet virksomhed. Derfor gjorde det ondt på mange, da man onsdag i sidste uge i forbindelse med offentliggørelsen af et ekstraordinært stort overskud kunne finde denne overskrift i JydskeVestkysten og på jv.dk "Farvel til tidligere ejer og goddag til kæmpe overskud".

Baggrunden var en lidt kort forklaring fra den nuværende hovedaktionær og direktør, Søren Lynge Nielsen:

- Den primære årsag er, at vi har gennemført den sidste del af et generationsskifte, sagde han.

Den gik også lige ind hos 78-årige Bent Møller, som afhændede sine sidste 33 procent af aktierne i Hamag A/S med udgangen af april. Sammen med sin bror, Gerth Lildholdt Møller, overtog han en virksomhed, faren havde etableret.

- I de 54 år, jeg har været der, har vi aldrig haft underskud. For fem år siden havde vi et endnu større overskud end i år, men så har vi investeret en del, inden der igen kom et stort overskud, forklarer Bent Møller.

Annonce
Jeg har afleveret en virksomhed i sund drift. En virksomhed, der er klar til en fremtid med biobrændstof og de nye brændstoftyper, der er under udvikling.

Bent Møller, tidligere ejer af Hamag A/S

Træls misforståelse

Sandheden er imidlertid også mere nuanceret. Generationsskiftet er den primære årsag til det ekstraordinært store overskud, men:

- Når man gennemfører sidste del af et generationsskifte, får man ryddet op i det hele, og alt bliver afregnet. Vi har ikke haft en større omsætning end ellers, forklarer direktør Søren Lynge Nielsen, der ejer 75 procent af aktierne i Hamag A/S.

Søren Lynge Nielsen understreger, at han har et rigtig fint forhold til sin tidligere partner, og han har ligesom Bent Møller modtaget mange undrende forespørgsler, efter det kunne udlægges som om, at Bent Møllers udtræden af virksomheden var årsagen til det gode resultat.

- Jeg er blevet ringet op af rigtig mange kunder og andre, der har forstået det på den måde. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er opfattet sådan, erkender Søren Lynge Nielsen.

- Det er et lykkeligt generationsskifte og en lykkelig videreførelse af Hamag i lokalområdet. Det er en aftale, der er lavet for flere år siden, og nu har vi bare gennemført den sidste del af den. Jeg har kæmpe respekt for, hvad Bent Møller har gjort gennem 54 år i Hamag, siger Søren Lynge Nielsen.

Kunne være endt på udenlandske hænder

  • Bent Møllers bror, Gerth Lildholdt Møller, trådte først ud af ejerkredsen, inden Bent Møller indledte det generationsskifte, der nu er fuldbyrdet. Et skifte til en ny dansk ejer, der var blevet sluset ind i virksomheden.
  • - Der var en udenlandsk virksomhed, der ville købe os, men for mig var det vigtigt, at virksomheden blev på danske hænder. Vi skyldte både medarbejderne, hvoraf nogle havde været der i 45 år, men også kunderne, at virksomheden fortsatte i den samme ånd.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce