Annonce
Indland

Ugen starter med byger og blæst og slutter med sol og varme

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mandag og tirsdag kan der komme byger med hagl og torden. Anderledes sommerligt ser det dog ud sidst på ugen.

Ugen starter med byger og blæst, men i weekenden vender sommervarmen tilbage.

Sådan lyder prognosen fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Jesper Eriksen tidligt mandag morgen.

Ifølge ham kommer vejret mandag og tirsdag til at ligne hinanden meget.

- Der kommer perioder med sol, men der kommer også perioder med byger, og de kan lokalt være med hagl og torden, hvilket er et tegn på, at de kan være ret kraftige, siger han.

- Hvis der kommer en kraftig byge forbi, kan der komme vindstød af kulingstyrke, tilføjer han.

Det vil være alle landsdele, der kan opleve byger mandag og tirsdag, og dagtemperaturerne vil ligge på mellem 17 og 20 grader, mens temperaturerne om natten vil ligge på mellem 10 og 15 grader.

- Det er en smule køligt for midten af august, siger Jesper Eriksen og forklarer, at det skyldes, at der ligger et lavtryk over Vesteuropa.

Onsdag ser det ud til, at der kan komme en enkelt byge hist og pist.

- Men de fleste steder får tørvejr med nogen eller en del sol og temperaturer mellem 17 og 20 grader. Og så vil der være en svag til jævn vestlig vind, hvilket vil sige, at vinden har aftaget lidt, siger meteorologen.

- Onsdag kommer til at føles meget behagelig, uden at det er decideret sommerligt, tilføjer han.

Torsdag bliver ifølge Jesper Eriksen en "blandingsdag".

- Der kommer både sol og skyer, og så kommer der en overgang med stedvis regn primært i den vestlige del af landet. Temperaturerne kommer til at stige en smule til mellem 17 og 22 grader, siger han.

- Det kommer heller ikke til at blæse særlig meget torsdag.

I weekenden bliver det ifølge DMI's prognoser bedre, fortæller Jesper Eriksen.

- Men præcis hvornår det gode vejr kommer er svært at sige, siger han og uddyber, at det sommerlige vejr højst sandsynligt rammer fredag eller lørdag.

- Fredag har vi sat temperaturerne til mellem 18 og 23 grader, og så vil der være perioder med lidt eller nogen sol. Lørdag skruer vi lidt op for solen de fleste steder og siger samtidig mellem 20 og 25 grader, siger meteorologen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Annonce