Annonce
Indland

Ugen starter tåget og vådt: Senere bliver der plads til solstrejf

Der er tæt tåge over store dele af Jylland mandag morgen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
DMI advarer om lav sigtbarhed mandag morgen og en regnfuld start på ugen. Men så er der bedre vejr i vente.

Der er god grund til at køre ekstra forsigtigt til arbejde eller skole mandag morgen. For de fleste steder i landet starter denne uge ganske tåget ud.

Sådan lyder meldingen fra Anja Bodholdt, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

- Det lægger tåget ud i det meste af Jylland og lokalt også i Nordsjælland, og den lave sigtbarhed kan fortsætte ud på formiddagen, siger hun.

Der ligger en front over Østersøen, som trækker op over landet i løbet af mandagen. Og den kan give nogle timer med regn, som vil få tågen til at lette.

Temperaturerne lægger sig mellem 10 og 14 grader.

- Natten til tirsdag kan der stadig falde lidt regn, og vi kan ikke udelukke, at vi får tåge igen tirsdag morgen. Men det bliver ikke lige så udbredt, siger Anja Bodholdt.

Der er dog gode nyheder i vente senere på ugen, hvis man håber på opholdsvejr og måske et par lune soltimer.

Tirsdag kan det fortsat dryppe lidt rundt om i landet. Men det begynder at holde tørt op ad formiddagen, og i løbet af eftermiddagen klarer det op. Særligt i den sydlige og østlige del af landet.

Temperaturerne rykker tirsdag et nøk opad til mellem 12 og 15 grader.

- Resten af ugen ser faktisk ud til at ligge i det tørre hjørne, siger meteorologen.

- Der kan fortsat komme lidt byger i Nordvestjylland, men i resten af landet ser det ud til at holde tørt. Og vi får også perioder med sol.

- Alt i alt ser vejret ud til at blive noget bedre end den forgangne uge.

Torsdag har potentiale til at blive ugens luneste dag, da temperaturerne lokalt vil kunne snige sig helt op på 16-17 grader.

- Så der er altså ingen grund til at finde vinterjakker og -støvler frem endnu, siger Anja Bodholdt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Kolding For abonnenter

Emilie skal flytte fra sin lejlighed på grund af rotter: - Jeg kan ikke sove om natten

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];