Annonce
Sydjylland

Ugens privatøkonomi: Selv efter Brexit vil usikkerheden fortsætte

Først da Boris Johnson kom til magten blev truslen om at forlade EU uden en aftale pludselig reel. Det skabte fremgang i forhandlingerne med EU, og Johnson lykkedes med at få en Brexit-aftale i hus. Arkivfoto: Daniel Leal-Olivas/ AFP
Kort før nytår blev Brexit langt om længe stemt igennem i det britiske parlament. Det betyder et snarligt britisk farvel til EU. For virksomhederne vil Brexit-usikkerheden desværre også være et tema i 2020.

Der skulle gå over tre et halvt år og tre premierministre, før Brexit var en realitet. Da daværende premierminister David Cameron tilbage i 2015 lovede briterne en EU-afstemning havde han næppe i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad det ville ende med. Cameron trak sig derfor som premierminister, kort efter stemmerne var talt op. Derefter kom Theresa May til magten, men hun klarede heller ikke at balancere briternes og EU’s krav.

Først da Boris Johnson kom til magten blev truslen om at forlade EU uden en aftale pludselig reel. Det skabte fremgang i forhandlingerne med EU, og Johnson lykkedes med at få en Brexit-aftale i hus.

Annonce

Farvel til EU den 31. januar

Med aftalen er Storbritannien nu på vej ud af EU. Den nuværende Brexit-deadline er den 31. januar 2020, og briterne vil formelt sige ”goodbye” til EU kl. 23:00 britisk tid. Datoen vil skrive sig ind i historiebøgerne af flere årsager. For det første fordi briterne nu for første gang siden 1973 ikke længere er en del af EU, og fordi Storbritannien bliver det første land, der forlader EU.

På den korte bane har det en over briternes farvel til EU skabt en opløftende stemning på de finansielle markeder. Investorerne har dog ikke armene over hovedet i bare jubeloptimisme. Brexit-aftalen, som Johnson har fået forhandlet på plads med EU, er nemlig blot en skilsmisseerklæring, der beskriver hvordan briterne skal forlade EU. Brexit-aftalen rummer endnu ikke nogen klarhed over, hvordan den fremtidige samhandel med Storbritannien skal være.

Stadig svære forhandlinger forude

Der er næppe mange, der vil konkludere, at Brexit-aftalen har været let at få i hus. Desværre ser det ud til, at Brexit-aftalen var den ”nemme” del af Brexit. I løbet af 2020 skal Storbritannien og EU have forhandlet en handelsaftale på plads inden udgangen af året. I øjeblikket er samhandlen med EU dækket af en overgangsordning, der sikrer handel på uændrede vilkår, og den udløber ved udgangen af 2020.

I princippet kan overgangsordningen sagtens forlænges. Der skal bare ske inden udgangen af juni 2020. Udfordringen er, at det ønsker Johnson ikke. Faktisk så vi i december, at han udnyttede sit absolutte flertal i parlamentet til at indskrive i loven, at parlamentet ikke kan søge om en forlængelse af overgangsordningen. Det skabte en sur stemning på de finansielle markeder.

Konkurrenceevne under pres

For de danske virksomheders vedkommende betyder det, at Brexit-usikkerhed også vil være et tema i 2020. De danske virksomheder rammes på flere måder. For det første vil Brexit-usikkerheden efter alt at dømme betyde, at den britiske økonomi vil fortsætte i slæbesporet. Det rammer efterspørgslen efter danske varer. For det andet skabere usikkerheden omkring det kommende handelssamarbejde mellem Storbritannien og EU meget stor usikkerhed for de danske virksomheder. Er der ikke indgået en handelsaftale – eller er overgangsordningen ikke forlænget – inden udgangen af 2020 vil samhandlen med britiske varer blive pålagt told. Det kan betyde, at danske varer ikke længere er konkurrencedygtige, og at importen fra Storbritannien bliver dyrere.

Det kan blive svært at få en fuld handelsaftale på plads på blot 11 måneder. Derfor peger pilen i retningen af en handelsaftale, der kun indeholder handlen med varer og ikke serviceydelser. Man må dog heller ikke underkende, at Johnsons stædighed i forhold til at forlænge overgangsordningen er en forhandlingstaktik. Udfordringen er dog, at EU næppe vil give sig på særligt mange punkter, med mindre briterne ønsker en tættere tilknytning til EU. Uanset hvad, skal vi nok et godt stykke ind i 2020, før vi ved hvor parterne står.

Usikkerheden er dårligt nyt for både de finansielle markeder og for virksomhederne. Én ting er sikkert: Brexit vil i hvert fald også herhjemme blive et stort tema i 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

21-årig væltede på scooter og ramte bil

Annonce