Annonce
Tarm

Uheld på første dag: Vattenfalls entreprenør gravede i fredet klit

Aarslev har dækket hullet i klitten til igen. Foto: Mogens Skou
Vattenfall er gået i gang med at forberede underboringen af kabler gennem klitter i Klegod – og blev ramt af uheld på førstedagen.

Klegod: Selv om det endnu ikke er afgjort, nøjagtigt hvor de 20 Vesterhav Syd-møller skal placeres ud for Holmsland Klit, ligger det fast, hvor strømmen skal føres i land – nemlig ved Lyngdraget i Klegod.

Tirsdag gik entreprenørfirmaet Aarsleff i gang med det forberedende arbejde på kabeltracéet og kom til at grave i en fredet klit ved Lyngdraget.

Da uheldet var indtruffet, ringede Vattenfall til lodsejeren.

- Aarsleff – vores entreprenør – er kommet til at grave på den forkerte side af vejen. Det er meget beklageligt, og det er vi kede af og frustrerede over. Vi har kontaktet lodsejeren og talt med formanden for beboerforeningen og beklaget, at det er sket. Vi har også underrettet kommunen, det er jo et naturområde, og der skal ikke graves dér. Vi har underrettet kommunen og sagt, at vi undersøger, om der er noget, der skal genoprettes, og det gør vi, hvis det er tilfældet, siger kommunikationschef Esben Baltzer, Vattenfall.

Ejeren af klitarealet, Lars Schwartz Hansen bekræfter, at hullet i klitten er blevet tildækket igen, og at han ikke vil gøre mere ved episoden.

Annonce

Sundhedsrisiko

Lars Schwartz Hansen har derimod andre bekymringer i forbindelse med kablerne, der skal anlægges på hans ti hektar fredede klitareal.

Der skal underbores 400 meter kabler gennem arealet fra stranden og ud til Holmsland Klitvej. Der er tale om to kabelsystemer på 66 kilovolt. Ved hjælp af en borerig installeres et føringsrør under terrænet, som kablerne efterfølgende kan trækkes igennem. Kablerne ligger i fire til 20 meters dybde.

Kablerne vil komme til at ligge 60 meter fra Schwartz Hansens sommerhus.

- Vi er bekymret over, at der kommer højspændingsledninger på grunden. Det er videnskabeligt bevist, at der er en sundhedsrisiko forbundet med kablernes magnetfelter. Det er vi ikke glade for, siger Lars Schwartz Hansen.

Han nægtede at lade Vattenfall trække kablerne på hans grund, men en ekspropriation har tvunget arbejdet igennem. Endnu mangler der at blive udmålt og udbetalt en erstatning.

- Vi er selvfølgelig bekymret for, om de laver flere fejl. Det her er jo blot første dag, og så er vi bekymrede for, om de kan over deres aftaler. Det kan også undre, at man lægger kablerne nu, når man endnu ikke ved, hvor møllerne skal hvor møllerne skal stå. Der kan jo ske meget på tre år, og vi håber, at møllerne slet ikke kommer, siger Lars Schwartz Hansen.

Arbejdet langs kabeltracéet foregår frem til 1. november. Ifølge planen skal Vesterhav Syd-møllerne være i drift i fjerde kvartal 2023.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce