Annonce
Tarm

Uheld på første dag: Vattenfalls entreprenør gravede i fredet klit

Aarslev har dækket hullet i klitten til igen. Foto: Mogens Skou
Vattenfall er gået i gang med at forberede underboringen af kabler gennem klitter i Klegod – og blev ramt af uheld på førstedagen.

Klegod: Selv om det endnu ikke er afgjort, nøjagtigt hvor de 20 Vesterhav Syd-møller skal placeres ud for Holmsland Klit, ligger det fast, hvor strømmen skal føres i land – nemlig ved Lyngdraget i Klegod.

Tirsdag gik entreprenørfirmaet Aarsleff i gang med det forberedende arbejde på kabeltracéet og kom til at grave i en fredet klit ved Lyngdraget.

Da uheldet var indtruffet, ringede Vattenfall til lodsejeren.

- Aarsleff – vores entreprenør – er kommet til at grave på den forkerte side af vejen. Det er meget beklageligt, og det er vi kede af og frustrerede over. Vi har kontaktet lodsejeren og talt med formanden for beboerforeningen og beklaget, at det er sket. Vi har også underrettet kommunen, det er jo et naturområde, og der skal ikke graves dér. Vi har underrettet kommunen og sagt, at vi undersøger, om der er noget, der skal genoprettes, og det gør vi, hvis det er tilfældet, siger kommunikationschef Esben Baltzer, Vattenfall.

Ejeren af klitarealet, Lars Schwartz Hansen bekræfter, at hullet i klitten er blevet tildækket igen, og at han ikke vil gøre mere ved episoden.

Annonce

Sundhedsrisiko

Lars Schwartz Hansen har derimod andre bekymringer i forbindelse med kablerne, der skal anlægges på hans ti hektar fredede klitareal.

Der skal underbores 400 meter kabler gennem arealet fra stranden og ud til Holmsland Klitvej. Der er tale om to kabelsystemer på 66 kilovolt. Ved hjælp af en borerig installeres et føringsrør under terrænet, som kablerne efterfølgende kan trækkes igennem. Kablerne ligger i fire til 20 meters dybde.

Kablerne vil komme til at ligge 60 meter fra Schwartz Hansens sommerhus.

- Vi er bekymret over, at der kommer højspændingsledninger på grunden. Det er videnskabeligt bevist, at der er en sundhedsrisiko forbundet med kablernes magnetfelter. Det er vi ikke glade for, siger Lars Schwartz Hansen.

Han nægtede at lade Vattenfall trække kablerne på hans grund, men en ekspropriation har tvunget arbejdet igennem. Endnu mangler der at blive udmålt og udbetalt en erstatning.

- Vi er selvfølgelig bekymret for, om de laver flere fejl. Det her er jo blot første dag, og så er vi bekymrede for, om de kan over deres aftaler. Det kan også undre, at man lægger kablerne nu, når man endnu ikke ved, hvor møllerne skal hvor møllerne skal stå. Der kan jo ske meget på tre år, og vi håber, at møllerne slet ikke kommer, siger Lars Schwartz Hansen.

Arbejdet langs kabeltracéet foregår frem til 1. november. Ifølge planen skal Vesterhav Syd-møllerne være i drift i fjerde kvartal 2023.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce