Annonce
112

Ulykke på Vejlefjordbroen: 52-årig mand i kritisk tilstand efter at være blevet ramt af lastbil

Vagtchef Jørn Lindhardt forventer, at motorvejen vil være spærret mindst et par timer endnu. Foto: Mia S. Pedersen

Vejle: Vagtchef Jørn Lindhardt oplyser fredag formiddag klokken 09.40 at motorvejen fortsat er spærret i nordgående retning ved og på Vejlefjordbroen efter en ulykke klokken 08.01.

Ulykke skete, da en lastbil med sættevogn ført af en 65-årig mand kørte ind i en personbil. Det er tidligere blevet oplyst, at personbilen ramte lastbilen, men det er altså ikke korrekt.

En 52-årig mand i den personbil, som blev ramt, er blevet fløjet til Odense med lægehelikopter. Hans tilstand var på daværende tidspunkt kritisk, men vagtchefen kender ikke hans nuværende tilstand.

I bilen sammen med den 52-årige mand sad en 40-årig kvinde. Hun er blevet kørt med ambulance til Kolding Sygehus, fortæller vagtchefen.

Annonce

Soja på vejen

Selvom de to tilskadekomne er blevet bragt til sygehuset er motorvejen fortsat spærret.

Det skyldes, at lastbilens sættevogn er væltet. Vognen var fyldt med et sojaprodukt, som nu ligger på kørebanen.

- Det skal skovles væk. Vejdirektoratet er på vej med det materiel, der skal bruges, fortæller Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi.

Han oplyser videre, at det ene spor på Vejlefjordbroen i sydgående retning også fortsat er spærret.

Det skyldes, at der her holder redningskøretøjer.

Situationen på motorvejen har desuden skabt trafikkaos ned igennem Vejles midtby, hvor der siden klokken 08 har været lange køer på indfaldsvejene til og fra byen.

Video fra Vejlefjordbroen

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce