Haderslev: Et færdselsuheld spærrede onsdag eftermiddag overhalingsbanen ved Sønderjyske Motorvej omkring Haderslev N.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Uheldet skete omkring klokken 15.40, da en bilist kørte ind i autoværnet i midterrabatten, oplyser vagtchefen til JydskeVestkysten.
Bilen holdt efterfølgende i overhalingsbanen og spærrede vejen i omkring en time, mens politi og oprydningskøretøj arbejdede på stedet.
Det får Syd- og Sønderjyllands Politi til at komme med en opfordring på Twitter.
- Kør forsigtigt derude, og vær opmærksom på, at vejene kan være glatte, skriver vagtchefen.
Ingen personer kom til skade i ulykken.
Vi er på vej til færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Haderslev N, afkørsel 67 i nordgående retning. Meldingen lyder "ingen personskade, men bil, som holder på tværs i 2. vognbane". Vagtchefen. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) January 13, 2021
Vi er færdige på stedet og trafikken kører igen. Alene materielle skader. Kør forsigtig derude og vær opmærksom på, at vejene kan være glatte... Vagtchefen. #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) January 13, 2021