Annonce
Esbjerg

Uheld ved Ribe: Kvinde ikke så slemt kvæstet som først antaget

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Ribe: En 60-årig kvinde fra Ribe er kommet slemt til skade under et færdselsulykke på Varde Hovedvej nord for Ribe onsdag eftermiddag. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der modtog anmeldelsen om ulykken klokken 15.49.

- Tre biler har været involveret i det, der ligner et harmonikasammenstød. Det sker på hovedvejen ved rundkørslen i den nordlige ende af Ribe, hvor der ofte sker uheld, fordi der er meget trafik, forklarer vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann.

I første omgang lød meldingen, at en 60-årig kvinde fra Ribe var kommet slemt til skade ved uheldet og blev bragt til hospitalet med politieskorte. På hospitalet har det dog vist sig, at kvinden ikke var så ilde tilredt som først antaget.

- Hun viser sig ikke at være så slemt tilskadekommen, som man først troede, oplyser Ole Aamann til JydskeVestkysten klokken 21.30.

Ulykken påvirkede efterfølgende trafikken. Varde Hovedvej var i flere timer lukket i begge retninger, men omkring klokken 19.30 oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi på twitter, at vejen igen er åben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce