x
Annonce
EfB

Uheldene regner ned over EfB

Lars Olsen kan stadig stille med noget, der minder om en idealopstilling fra start på lørdag, men hans indskiftningsmuligheder bliver mere og mere begrænsede. Foto: Christian Nordholt
Jonas Mortensen seneste mand på skadelisten. Træner Lars Olsen ærgrer sig over faldende kvalitet på træningsbanen. Han har fokus på én bestemt detalje i oplægget til kampen mod FC Nordsjælland.

Det var så ret præcist det, EfB i hvert fald ikke havde brug for lige nu.

Et par dage efter, at midterforsvareren Søren Reese brækkede hånden og derfor er ude i nogle uger, kom meddelelsen fra Spanien om, at U19-landsholdsspilleren Jonas Mortensen havde stødt hovedet sammen med en modstander i onsdagens landskamp og må betragtes som mere end tvivlsom til lørdagens kamp mod FC Nordsjælland. Mortensen lander i Esbjerg torsdag aften, og først fredag er der overblik over, hvor alvorlig skaden er.

- Ja, vi ikke ligefrem forfulgt af held i øjeblikket, sukkede træner Lars Olsen efter torsdagens træning.

- Havde det bare været overbelastningsskader, kunne vi tage vores forholdsregler, men alle vores skader er slagskader, der kommer ud af ingen ting, og som vi intet kan gøre noget for at forhindre, sagde Lars Olsen, der ud over Søren Reese og Jonas Mortensen også har Daniel Anyembe, Mathias Kristensen og Pyry Soiri på skadelisten.

Mens det stadig er muligt at stille en slagkraftig startformation, går de mange skader ud over den daglige træning. I øjeblikket er det kun muligt at spille 11 mod 11, hvis der bliver rykket en håndfuld spillere op fra U19-holdet, og selv om det antalsmæssigt ville løse problemet, ville kvaliteten i træningen stadig falde.

- Der er da nogle taktiske ting, vi ikke kan øve, når vi er så få, men jeg synes nu faktisk, at vores spil otte mod otte i dag var af fin kvalitet, sagde Lars Olsen.

Annonce

Offensivt puslespil

Én af de få positive ting for træneren kan være, at det ud fra træningen er umuligt udefra at vurdere, hvordan han sætter sit hold sammen til på lørdag. Ingen hjælp til FC Nordsjælland på den konto.

Det synes at ligge fast, at Franz Brorsson erstatter den skadede Søren Reese, og at Yuri Yakovenko går direkte ind som forreste angriber efter at have afsonet karantæne, mens de tre øvrige offensive pladser skal fordeles mellem Rafal Kurzawa, Mohammed Dauda, Ante Erceg og Joni Kauko.

- Jeg har en idealformation inde i hovedet, og den går jeg ud fra, men derfor kan det godt være, at vi fra kamp til kamp ændrer på en position eller to. Det gælder om at finde de rigtige startere, men det gælder faktisk også om at finde frem til den eller de spillere, der kan ændre kampen, når de kommer ind fra bænken, sagde Lars Olsen, der uanset sin valgte startformation har haft fokus på én ting i denne træningsuge. De indlæg, der var alt for få af mod Lyngby, skal være langt flere og bedre mod FC Nordsjælland.

- Det er muligt, at vi manglede tyngde i feltet mod Lyngby, men den første forudsætning for, at der sker noget inde foran mål, er, at indlæggene kommer, og at de kommer med kvalitet. Vi havde mulighederne mod Lyngby, men enten kom indlæggene slet ikke, eller også var de ikke gode nok. Det skal blive bedre mod FC Nordsjælland, sagde Lars Olsen.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce