Annonce
Udland

Ukrainsk præsident: Trump forsøgte ikke afpresning

- Der var ingen afpresning. Det var ikke et emne i vor samtale, siger præsident Volodimir Zelenskij.

Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, siger, at præsident Donald Trump ikke forsøgte at afpresse ham i en telefonsamtale i juli eller ved et møde i september.

Ved et pressemøde torsdag siger Zelenskij, at hans formål med telefonsamtalen med Trump var at få arrangeret et efterfølgende møde, og at han havde bedt Det Hvide Hus om at ændre retorik, når det omtaler Ukraine.

- Jeg sagde til ham: Se på os. Ser vi ud som en korrupt befolkning? siger Zelenskij.

- Der var ingen afpresning. Det var ikke et emne i vor samtale, siger han.

Den ukrainske præsident siger, at han ikke vidste, at USA's militærhjælp til Ukraine var blevet indefrosset, da hans telefonsamtale med Trump fandt sted.

Da han senere blev gjort opmærksom på dette af sin egen forsvarsminister, tog han spørgsmålet op ved et separat møde i Polen med vicepræsident Mike Pence.

Zelenskij siger også, at der ikke blev stillet betingelser til ham, hvis han ville mødes med Trump.

Trump har uden beviser fremsat beskyldninger om, at præsidentkandidaten Joe Biden har foretaget kritisable eller ulovlige handlinger i Ukraine. Bidens søn, Hunter, var med i bestyrelsen i det ukrainske gasselskab Burisma.

I Kongressen har Repræsentanternes Hus taget skridt til at få indledt en rigsretsproces mod Trump i forbindelse med forløbet af en telefonsamtale mellem den amerikanske leder og den ukrainske præsident den 25. juli i år.

Demokrater siger, at Trump misbrugte sin magt som præsident ved at forsøge at få Ukraine til at grave kompromitterende oplysninger frem om hans rival Joe Biden.

Det Hvide Hus' største indsigelse i sagen er det faktum, at Repræsentanternes Hus ikke har haft en formel afstemning om at indlede processen.

Omvendt argumenterer Demokraterne for, at en afstemning ikke er nødvendig, fordi rigsretsprocessen er i sin indledende fase. Det svarer til at indsamle beviser nok til en tiltale.

Hvis et flertal i Repræsentanternes Hus stemmer for at rejse tiltale mod Trump, overgår selve rigsretssagen til Senatet, der i øjeblikket kontrolleres af Republikanerne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce