Annonce
Haderslev

Ukrudtsbrænder antændte lade og stald

Branden på Gåsevig 2 blev ifølge politiet antændt af en ukrudtsbrænder. Foto: Brand & Redning Sønderjylland
Annonce

SØNDERBALLE: Flere brandværn måtte rykke ud fire gange lørdag. De to udrykninger klokken 7.01 og 16.13 var til efterslukning ved gårdbranden på Vandlingvej fra om fredagen. Men endnu en gårdbrand brød ud på Gåsevig klokken 12.24 lørdag. Her gik der ild i en lade og en stald.

Ifølge politiet er branden startet af en ukrudtsbrænder. Så der kan være en sigtelse på vej mod brugeren for uforsigtig omgang med ild.

– Det kan man godt forvente, hvis der er tale om en ukrudtsbrænder, siger politikommissær Poul Steffensen.

Ilden overtændte laden og gik op gennem taget og bredte sig til en stald. Men brandfolkene fik hurtigt branden under kontrol.

– Stalden var heldigvis blevet tømt for halm og korn, konstater indsatsleder Lars Krogh.

Udover Hoptrup Frivillige Brandværn blev der tilkaldt assistance i form af en tankvogn og en sprøjte fra Løjt, en tankvogn fra Aabenraa samt en drejestige og en sprøjte fra Falck. Og der blev sendt en drone op.

Ilden ødelagde delvist tag, spær og inventar. Hverken mennesker eller dyr var i fare.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Skræmmende godt - Twenty er i finalen

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce