Annonce
forside

Ulla Tørnæs og Jesper Frost Rasmussen bør lytte til Stephanie Lose

Læserbrev: Det har været rigtig interessant at læse læserbreve i JydskeVestkysten om regeringens sundhedsreform og følge Venstres interne kamp for og imod nedlæggelse af regionerne.

I søndagens udgave af JydskeVestkystens Esbjerg-sektionen argumenterer Ulla Tørnæs (V) og Jesper Frost Rasmussen (V) ihærdigt positivt for regeringens udspil, som betyder, at regionerne fjernes og erstattes af et embedsmandsstyre.

Dermed bakker Ulla Tørnæs og Jesper Frost Rasmussen helt op om statsministerens læserbrev i samme avis for få dage siden.

Ulla Tørnæs, Jesper Frost Rasmussen og statsministerens stærkeste argumenter er, at i Esbjerg har vi knækket koden, så der er et sammenhængende forløb, fra man er patient på sygehus til man er borger i eget hjem og får hjælp af den kommunale sygepleje og den tilknyttede praktiserende læge.

Jeg er enig i, at region og kommune har udviklet en flot kvalitet i et tæt samarbejde mellem regionens tilbud på sygehusene, den praktiserende læge og den kommunale indsats.

I samme avis og samme dag er regionsrådsformand Stephanie Lose (V) citeret for at sige: "Helt grundlæggende er der ikke nogen af de problemer i den nuværende struktur, som ikke kan løses af regionerne i et formaliseret samarbejde med kommuner og almen praksis".

Jeg er meget enig med Stephanie Lose. Det gode eksempel fra Esbjerg er jo dybeste set et argument for at bevare regionerne, og så i stedet bruge kræfterne på, inden for de eksisterende rammer, at udvikle samspillet mellem regionernes og kommunernes tilbud. Jeg er sikker på, at Stephanie Lose som formand for Danske Regioner med det gode eksempel fra Esbjerg kan understøtte, at det bredes ud til alle kommuner.

Jeg håber, at den fløj i Venstre, som Stephanie Lose repræsenterer, får overtaget til gavn for patienterne og borgerne i kommunerne. Jeg vil hellere et folkestyre end embedsmandsstyre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce