Annonce
Esbjerg

Ulla Tørnæs: Penge til rute 11 er vigtigt og vitalt

Ulla Tørnæs (V) kalder det en historisk aftale, der skal bekæmpe trafikal trængsel.Arkivfoto
Der er afsat 400 millioner kroner til udvidelse af hovedvej 11 fra Korskro til Varde i det trafikudspil, som Dansk Folkeparti og Regeringen står bag. Projektet går i gang i 2024, hvis udspillet bliver vedtaget.

Esbjerg: Onsdag blev trafikudspillet fra Dansk Folkeparti og Regeringen fremlagt, og her er der blevet sat 400 millioner kroner af til en udvidelse af hovedvej 11 fra Korskro til Varde. Det er en beslutning, der er vigtig for Esbjerg, Varde og hele Sydvestjylland, ifølge minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V).

- Det er vigtigt og vitalt for Esbjerg og Varde men også for hele Sydvestjylland. Der er meget tung trafik på rute 11, og da det er en relativ smal landevej med mange bilister i turistsæsonen, er jeg rigtig glad for, at der i trafikaftalen er konkrete og øremærkede midler til vejen, siger Ulla Tørnæs. Hun kalder udspillet en historisk aftale, der skal bekæmpe trafikal trængsel og tidsspild på vejene.

Ifølge udspillet skal der udarbejdes en VVM-undersøgelse, hvorefter projektet går i gang i 2024, hvis trafikudspillet bliver vedtaget.

- Projektet bliver en realitet forudsat at regeringen fortsætter efter folketingsvalget, siger Ulla Tørnæs (V).

Hos den socialdemokratiske folketingskandidat og tidligere byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, Anders Kronborg (S), vækker pengene til rute 11 fra Korskroen til Varde glæde.

- Det er klart, at udbygningen af rute 11 ligger socialdemokratiet meget på sinde. Vi fremlagde i uge 5 vores infrastrukturplan, hvor rute 11 også var nævnt, fordi den nuværende tilstand bremser udviklingen i Sydvestjylland. Derfor bifalder jeg isoleret set den del af trafikudspillet, siger Anders Kronborg (S).

Annonce

Det er vigtigt og vitalt for Esbjerg og Varde men også for hele Sydvestjylland. Der er meget tung trafik på rute 11, og da det er en relativ smal landevej med mange bilister i turistsæsonen, er jeg rigtig glad for, at der i trafikaftalen er konkrete og øremærkede midler til vejen.

Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejdet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce