Annonce
Varde

Ulla Tørnæs: Penge til rute 11 er vigtigt og vitalt

Ulla Tørnæs (V) kalder det en historisk aftale, der skal bekæmpe trafikal trængsel.Arkivfoto
Der er afsat 400 millioner kroner til udvidelse af hovedvej 11 fra Korskro til Varde i det trafikudspil, som Dansk Folkeparti og regeringen står bag. Projektet går i gang i 2024, hvis udspillet bliver vedtaget.

Varde: Onsdag blev trafikudspillet fra Dansk Folkeparti og regeringen fremlagt, og her er der blevet sat 400 millioner kroner af til en udvidelse af hovedvej 11 fra Korskro til Varde. Det er en beslutning, der er vigtig for Esbjerg, Varde og hele Sydvestjylland, ifølge minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V).

- Det er vigtigt og vitalt for Esbjerg og Varde, men også for hele Sydvestjylland. Der er meget tung trafik på rute 11, og da det er en relativ smal landevej med mange bilister i turistsæsonen, er jeg rigtig glad for, at der i trafikaftalen er konkrete og øremærkede midler til vejen, siger Ulla Tørnæs. Hun kalder udspillet en historisk aftale, der skal bekæmpe trafikal trængsel og tidsspild på vejene.

Ifølge udspillet skal der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering, hvorefter projektet går i gang i 2024, hvis trafikudspillet bliver vedtaget.

- Projektet bliver en realitet, forudsat at regeringen fortsætter efter folketingsvalget, siger Ulla Tørnæs (V).

Hos den socialdemokratiske folketingskandidat og tidligere byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, Anders Kronborg (S), vækker pengene til rute 11 fra Korskroen til Varde glæde.

- Det er klart, at udbygningen af rute 11 ligger socialdemokratiet meget på sinde. Vi fremlagde i uge 5 vores infrastrukturplan, hvor rute 11 også var nævnt, fordi den nuværende tilstand bremser udviklingen i Sydvestjylland. Derfor bifalder jeg isoleret set den del af trafikudspillet, siger Anders Kronborg (S).

Annonce

Det er vigtigt og vitalt for Esbjerg og Varde men også for hele Sydvestjylland. Der er meget tung trafik på rute 11, og da det er en relativ smal landevej med mange bilister i turistsæsonen, er jeg rigtig glad for, at der i trafikaftalen er konkrete og øremærkede midler til vejen.

Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

112

Sag mod bisidder, der hængte jobcenter-ansatte ud på YouTube, er blevet udsat: Dommeren undersøges for at være inhabil

Annonce