Annonce
forside

Ulla Tørnæs taler for embedsmandsstyre - jeg vil et politisk styret sundhedsvæsen

Læserbrev: Ulla Tørnæs gør ihærdige forsøg på, at overbevise os om, at danskerne ønsker et sundhedsvæsen, der er drevet af eksperter og embedsmænd i stedet for politikere. Hun er ikke lykkedes med at overbevise mig, selv om hun skruer helt op for den retoriske klinge og ikke mener, jeg lytter til danskerne. Jeg er overbevist om, at borgerne her i den vestlige del af landet - langt fra København og Slotsholmen - ønsker en direkte decentral politisk indflydelse på vores sundhedsvæsen. Det skal være politikere, der er valgt til opgaven, og som derfor skal stå til regnskab for deres beslutninger. Lokale politikere, som borgerne kan ringe til, hvis tingene ikke fungerer ordentlig.

Der er rigtig mange borgere, der er bekymrede for yderligere centralisering, som regeringens udspil er et krystalklart udtryk for.

Jeg er rigtig bekymret over det bureaukratiske og centralistiske embedsmandssystem, som Ulla Tørnæs og resten af regeringen vil opbygge.

Ulla Tørnæs kan ikke overbevise mig, så jeg synes, at hun i stedet skal bruge kræfter på at lytte til Søren Gade, Hernings borgmester Lars Krarup og ikke mindst regionsformand og formand for Danske Regioner Stephanie Lose. Alle indflydelsesrige Venstre-politikere, som også har givet udtryk for, at det er en rigtig dårlig idé at eksperimentere med en centralisering af sundhedsvæsenet.

I stedet bør ressourcerne sættes ind på at få de gode eksempler på gode samarbejder mellem regioner og kommuner sat i spil over det ganske land, så borgerne modtager et sammenhængende tilbud mellem sygehuse, praktiserende læger og den kommunale hjemmepleje.

Der er ingen grund til nye centralistiske eksperimenter. Der er langt fra Esbjerg og Fanø til embedsmænd i København. Og den såkaldte sparede økonomi er tilsyneladende Fake News ifølge Danske Regioner. "Jeres tal hænger ikke sammen; der er forskel på millioner og milliarder," så skarpt er meldingen fra Danske Regioner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce