Annonce
Esbjerg

Ulovlig praksis på jobcenter vækker vrede: - Kan ikke blive ved med at give corona skylden

Enhedslistens Sarah Nørris giver ikke meget for Jobcenter Esbjergs forklaringer på, at man igennem de to seneste måneder på ulovlig vis har nægtet bisidder ved møder. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Flere lokalpolitikere langer ud efter Jobcenter Esbjerg, der i løbet af de seneste to måneder har nægtet bisiddere adgang ved møder. Politikerne har svært ved at forstå, hvorfor den ulovlige proces, trods flere henvendelser, er fortsat, og de er ved at være trætte af dårlige undskyldninger om corona og tekniske problemer. Udvalgsformand bakker op om jobcentret.

Esbjerg: Selv om Jobcenter Esbjerg i slutningen af januar blev mødt af løftede pegefingre fra både Ankestyrelsen, beskæftigelsesministeriet og flere lokale politikere, har man den seneste måned fortsat en ulovlig og kritiseret praksis.

Trods flere irettesættelser nægtes borgere i Esbjerg Kommune nemlig stadigvæk muligheden for at have bisidder med til samtaler i jobcentrets rehabiliteringsteam.


Det undrer mig, at der ikke er sket noget i sagen, for det var bestemt ikke det, vi var blevet stillet i udsigt. Jeg er egentlig ligeglad med, at man har it-problemer. Loven skal holdes, og jeg synes, at vi fra udvalgets side har været klare i spyttet omkring, at det her ikke skal forekomme

Sarah Nørris (EL), medlem af Social og Arbejdsmarkedsudvalget


Ifølge jobcentret skyldes den manglende adgang for bisiddere, at man har haft en række it-tekniske problemer, og det har, grundet restriktionerne, angiveligt ikke været muligt at planlægge sig ud af situationen med møder på andre lokationer. Og det undrer medlemmer af Social og Arbejdsmarkedsudvalget sig over.

Annonce

Har haft corona i næsten et år

Sarah Nørris (EL) har svært ved at forstå, at man ikke har ændret den ulovlige fremgangsmåde i løbet af februar, og hun har svært ved at godtage ledelsens forklaringer.

- Det undrer mig, at der ikke er sket noget i sagen, for det var bestemt ikke det, vi var blevet stillet i udsigt. Jeg er egentlig ligeglad med, at man har it-problemer. Loven skal holdes, og jeg synes, at vi fra udvalgets side har været klare i spyttet om, at det her ikke skal forekomme, siger Sarah Nørris, der heller ikke mener, at corona er en undskyldning for ikke at holde fast i lovbestemte rettigheder for udsatte borgere.

- Man kan ikke blive ved med at skyde skylden på pandemien. Nu har vi stået i det i et år. Der var udfordringer i begyndelsen, og det var fair nok, men det forklarer simpelthen ikke, at man har valgt at bryde loven med åbne øjne og løftede pegefingre fra politikere og Ankestyrelsen. Men det er da positivt, at man ændrer på det fra begyndelsen af marts, siger hun med henvisning til, at Jobcenter Esbjerg fra 1. marts giver mulighed for, at bisidderne fysisk kan være til stede.

Annonce

Borgernes retssikkerhed

Anne Marie Geisler Andersen (R), har svært ved at forstå, hvorfor Jobcenter Esbjerg ikke løftede sagen til politisk niveau, da man fandt ud af, at det fortsat ikke ville være muligt at lade bisiddere deltage i møder.

Anne Marie Geisler Andersen (R) mener, at problemerne på Jobcenter Esbjerg har konsekvenser for borgernes retssikkerhed. Derfor opfordrer hun til, at man i fremtiden er mere åben omkring for eksempel tekniske udfordringer. Arkivfoto: André Thorup

- Jeg er forbløffet og ked af, at der ikke er blevet rettet op på situationen. Det er en alvorlig problematik, der handler om borgernes retssikkerhed. Derfor virker det også underligt, at man ikke tidligere gik væk fra it-løsningen og i stedet tilbød fysiske møder, siger Anne Marie Geisler Andersen, der erkender, at corona har gjort livet surt for de fleste.

- Corona gør da arbejdet mere besværligt, og jeg er ikke i tvivl om, at vores ansatte gør, hvad de kan. Men det kan ikke være rigtigt, at man i en så lang periode lader en ulovlig praksis fortsætte. Det skulle man have rettet op på, siger hun.

Annonce

En speciel tid

Borgerlistens Henrik Vallø, der er formand for Social og Arbejdsmarkedsudvalget, er ked af den situation, der i løbet af de seneste måneder har betydet, at bisiddere blev holdt udenfor døren.

Formand for Social og Arbejdsmarkedsudvalget Henrik Vallø (Borgerlisten) mener, at de ansatte på Jobcenter Esbjerg har gjort, hvad de kunne i sagen, og han glæder sig over, at man fra 1. marts retter op på den problematiske praksis. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Derfor er han også tilfreds med, at man har taget konsekvensen.

- Fra 1. marts vil det igen være muligt at have bisidder med ved møderne, og det er jeg glad for. Jobcentret har gjort alt, hvad de kunne for at udbedre de tekniske udfordringer, men det har ikke været muligt. Og derfor er det godt, at vi har fundet en løsning. Jeg håber, at de borgere, der ikke har været tilfredse med deres møder uden bisidder, vil tage imod tilbuddet om et nyt møde, siger Henrik Vallø, der ikke ønsker at skyde med skarpt imod Jobcenter Esbjerg.

- Vi arbejder alle under helt specielle forhold med mange restriktioner lige for tiden, hvor det kan være svært at gebærde sig. Der er begået en fejl her, men der er også rettet op på den. Det er jeg glad for, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Så er brandårsagen fundet: Fire bekendte på vandretur forårsagede storbrand

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce