Annonce
Tønder

Ulovligt streetrace med vanvittige hastigheder giver regn af sigtelser

Politiet måtte gribe ind, da en masse mennesker havde forsamlet sig til streetrace i Toftlund. Arkivfoto: Kim Haugaard.
Politiet måtte bladre rigtig mange sider hen i bødeblokken, da ulovligt streetrace med vilde hastigheder udspillede sig i Toftlund.
Annonce

TOFTLUND: En færdselsbetjent måtte natten mellem fredag og lørdag spærre øjnene op for alvor, da nogle temmelig alvorlige scener blev observeret på Brundtlandparken i Toftlund.

Her var der nemlig et større streetrace i gang, hvor der blev kørt kap- og væddeløbskørsel med voldsomme hastigheder op mellem 160 og 180 kilometer i timen. Udover det havde en masse tilskuere taget opstilling i rabatten direkte ud til løbet.

Det måtte politiet gribe ind overfor, og gennem to timer mellem klokken 23.00 og 01.00 blev indfaldsvejene afspærret, så man kunne komme i kontakt med personerne på Brundtlandparken.

Cirka 130 biler med i alt 200 personer blev tjekket igennem, og det var en ganske fin idé. Politiet kunne nemlig rive den ene side ud af bødeblokken efter den anden. 27 sager blev det til, mens ti køretøjer måtte indkaldes til syn. Sagerne handlede blandt andet om kap- og væddeløbskørsel, unødig røg og støj samt fejl og mangler ved bilerne.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at kap- og væddeløbskørsel giver en solid bøde på 2.000 kroner samt et klip i kørekortet.

På stedet lavede ordensmagten også en vurdering af, om nogle af corona-restriktionerne omkring større forsamlinger blev overtrådt. Det er vurderingen, at det ikke var tilfældet trods den alvorlige situation.

Jydske Vestkysten har været i kontakt med Syd- og Sønderjyllands Politi, der ikke har yderligere kommentarer til sagen i øjeblikket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ikea sætter kurs mod Møgeltønder

Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce