Annonce
Sønderborg

Ultra grønt parcelhus skyder op i Egernsund

Siden november har håndværkerne været igang med at opføre det bæredygtige parcelhus i Egernsund. Foto: Timo Battefeld
På Havnevej 60 opføres i øjeblikket, hvad folkene bag kalder Danmarks første fuldkommen bæredygtige parcelhus i mursten.
Annonce

Egernsund: Ind til for få dage siden var Havnevej 60 i Egernsund pakket ind i plast. Både så man kunne arbejde i dårligt vejr men også fordi offentligheden ikke skulle se, hvad der blev bygget.

- Det her er unikt. Vi har været hele vejen rundt og tænkt bæredygtighed, forklarer projektleder ved Gråsten Teglværk A/S, Jacob Hallum Bendtsen, som står i spidsen for projektet, mens han viser rundt.

Fredag kunne folk bag så holde rejsegilde og samtidig fortælle mere om byggeriet, som ifølge dem bliver Danmarks første og eneste fuldkomment bæredygtige parcelhusbyggeri med afsæt i en såkaldt DGNB-certificering.

Huset er bygget op af modulelementet Clean Tech Block, som Gråsten Teglværk A/S i 2017 kunne patentere. Modulet består af en murstensskal på både yder- og inderside og med opskummet genbrugsglas som isoleringsmateriale.

Blokken er udviklet i samarbejde med Aalborg Universitet over en otteårig periode med støtte fra blandt andet Højteknologifonden, EUDP og Horizon 2020. Alt i alt er der brugt et tocifret millionbeløb, hvoraf omkring 70 procent kommer fra EU-midler.

Det her er unikt. Vi har været hele vejen rundt og tænkt bæredygtighed

Jacob Hallum Bendtsen, projektleder

Annonce

Grønnere og billigere

Med Clean Tech Blokken sikres ifølge Jacob Hallum Bendtsen en isoleringsevne på niveau med de bedste mineraluldsprodukter på markedet, men der skal kun bruges den halve mængde CO2 på at producere det og den halve mængde mursten.

- Forhåbentlig vil produktet blive efterspurgt. Det vil være cirka 10 procent billigere end en traditionel bygget væg.

Det nyopførte hus skal fungere som test- og besøgshus, hvor kunder og andre interesserede får mulighed for at bo. Det bliver et hus med højteknologiske installeringer og med særligt fokus på bæredygtighed og indeklima.

Størstedelen af indervæggene er bygget af genbrugsmursten fra den gamle Nederby Kro i Rinkenæs. Der kommer blandet andet jordvarme, 80 procent genbrug af badevandet, vinduer der lukker ekstra meget sol ind og holder bedre på varmen, ventilation der genbruger luften samt meget mere.

- Vi regner med at være færdige i november, hvis vi ikke bliver ved med at finde på nye skøre ideer, siger projektlederen med et smil.

Gråsten Tegl håber, at have Clean Tech Block på markedet i slutningen af året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Revet ned fra hylderne: Corona får esbjergenserne til at gå amok i julelys

Annonce