Annonce
Ugens Bedste

Ulve kan udløse verbal krig

Annonce

Jeg går ind for at bevare EU's fredning af ulve. Men jeg synes, vi skal øge muligheden for, at de såkaldte problemulve må skydes, når de angriber får og andre husdyr.

Det er langt fra sikkert, du er enig. For ulvens tilstedeværelse i Danmark er ét af de emner, der virkelig kan udløse debat. Det oplever vi også på JydskeVestkysten, når vi skriver om ulve.

Der kan i kommentarfelterne på jv.dk og på vores Facebook-sider hurtigt udbryde en verbal krig mellem dem, som man meget forenklet kan kalde for henholdsvis "ulveelskerne" og "ulvehaderne". Og så er der sådan nogle kedelige nogen som mig, der ikke rigtigt nærer nogen følelser i forhold til ulve, men som mener, at vi skal have en pragmatisk holdning. Den indebærer, at de ulve, som skaber problemer, godt må skydes, mens vi skal lade resten være i fred.

Enkelte går i debatten så langt, at de opfordrer til krybskytteri af ulve og endda tilbyder, at de vil lægge jord til at begrave de døde dyr. Den slags opfordringer har vi ved en fejl for nylig bragt i form af et debatindlæg på jv.dk. Da vi i chefredaktionen blev opmærksomme på indlægget, fjernede vi det straks, da vi ikke ønsker at videreformidle opfordringer til lovbrud af denne art.

Vi har derimod ikke noget imod at viderebringe skarpe holdninger til emnet, hvad enten man går ind for en ophævelse af EU's fredning eller ej. Der er en god mulighed for både at blive klogere og lufte sine holdninger, når der på mandag i SportsPark Blåvandshuk er informations- og debatmøde om ulve. Du kan læse mere om mødet i én af de fem JydskeVestkysten-historier, som jeg vil anbefale fra den forløbne uge.

Blandt de fem historier er den ugentlige JV Podcasten, der er en lydudsendelse, du kan lytte til på jv.dk og i app'en Nyhedskiosken, hvor du også kan læse JydskeVestkysten som e-avis.

Jeg vil ønske dig en rigtigt god weekend!

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce