Annonce
Vejen

Ulven ville tage Allans kalv

- Ulven var mindre end ti meter fra kalven ovre ved træerne, siger Allan Lorentzen. Foto: Søren Dippel

Landmand Allan Lorentzen i Gesten så med egne øjne ulven, der var på nippet til at tage hans fire dage gamle kalv.

Gesten: Det er ikke mere et spørgsmål, om ulven kommer - den er for længst kommet, og senest er den blevet set og jaget på flugt i Gesten.

Det skete onsdag på en brakmark mellem Gestenkær og Ravnholt nede bag landmand Allan Lorentzens ejendom på Stilundvej, hvor den havde udset sig en fire dage gammel limousinekalv.

- Dagen begyndte helt fantastisk, for køerne og deres små kalve skulle på græs på den anden side af vinterindhegningen. Alt gik efter planen. De første to køer og deres kalve kom op på vognen, men den sidste ko med den sidst fødte kalv ville ikke, siger Allan Lorentzen, og fortæller, at lige da skete noget voldsomt.

- Pludselig vender koen rundt om sig selv med halen lige i vejret og nakken tilbage. Men tungen ud af halsen og et voldsomt brøl løber hun hen imod kalven. Kalven går helt i panik og begynder at løbe hen imod koen, men koen løber forbi og fortsætter helt over til hegnet. Jeg står måbende og ser på. Da får jeg øje på ulven, siger Allan Lorentzen, der ikke er i tvivl om, at ulven havde udset sig kalven som et let offer.

Den var mindre end ti meter fra kalven, da den 800 kilo tunge ko går til angreb.

Annonce

Miljøstyrelsen oplyser på sin hjemmeside blandt andet:Skadelidte skal hurtigst muligt efter et formodet ulveangreb henvende sig til en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter i lokalområdet med speciale i ulv, så der kan ske en nærmere undersøgelse af de dræbte eller aflivede dyr.

Det er også vigtigt, hvis der er tvivl om angrebet er forårsaget af ulv.

Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, der indeholder et forbud mod forsætligt drab. Det betyder, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser, hvor Miljøstyrelsen kan give dispensation fra direktivets forbud.

Der gives kompensation for skader forvoldt af ulv på husdyr i de tilfælde, hvor Naturstyrelsen kan medgive, at skaden er forvoldt af ulv.

Havde ulven fået fat i Allan Lorentzens kalv på knap 50 kilo, ville han kunne få 2500 kroner i erstatning. Men det beløb står efter hans mening slet ikke mål med den udgift han har haft på kalven.

Dagen efter kunne aftryk af ulvens poter stadig ses i den bløde muld. Nederst i billedet er der til sammenligning en kuglepen. Foto: Søren Dippel

Tager det ikke roligt

Det er åbenbart et skræmmende syn for en ulv, for den tager straks halen mellem benene løber bort i panik. Bagefter kunne Allan Lorentzen se aftrykkene af ulvens poter i den bløde muld, og han har målt afstanden mellem hvert aftryk til cirka 110 centimeter, som han er overbevist om er beviset på, at ulven er blevet skræmt.

- Jeg har skrevet på Facebook om vores møde med ulven og har straks fået tilbagemeldinger om, at jeg bare skal tage det roligt. Men det gør jeg ikke, for enten skal vi have ulve i Danmark, eller vi skal have landbrug, vi kan ikke have begge dele. Ingen tør tilsyneladende gøre noget ved det. Hvad gør de landmænd, som bruger deres kvæg til naturpleje, spørger han og giver selv svaret: - Nogen vil helt sikkert opgive og lukke butikken.

Denne 800 kilo tunge limousineko reddede onsdag sin kalv fra at havne i gabet på en ulv. Privatfoto

Kun én løsning

Som Allan Lorentzen ser på det, er der kun én løsning på problemet med ulven, og det er, at der skal indføres en jagttid på ulven i Danmark.

- Jeg ved godt, at jeg kan få erstatning for de dyr og kalve ulven tager. Men det hjælper mig ikke, hvis jeg står tilbage med en nervøs ko, der tidligere har været håndtam, men som efter at have set ulven er blevet nervøs og ikke mere er til at styre.

Hvad sker der næste gang, hvis ulven kommer om natten og skræmmer en flok kvæg, der går i panik, bryder igennem indhegningen og krydser vejen, hvor en bilist kommer kørende? Hvem har så ansvaret? Landmanden eller ulven, spørger Allan Lorentzen, der er overbevist om, at der allerede nu vil være fåreavlere, som overvejer at stoppe.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce