Annonce
Indland

Ulykkeslinjen: Drop cyklen på vej hjem fra julefrokost

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Antallet af uheld med spritcyklister er stigende. Lad cyklen stå efter julefrokost, lyder opfordring.

Årets store julefrokostdag skåles i gang fredag, og i takt med at snaps og juleøl ryger ned, vælger mange danskere at cykle beruset hjem med alkohol i blodet.

Det oplever organisationen Ulykkeslinjen, der rådgiver personer, som har været i en ulykke.

- Vi ser et udsving i forhold til, hvornår de forskellige ulykker sker, og der er en stigning med spritkørsel på cykel i forbindelse med julefrokoster - særligt i weekenderne, siger Bente Elton Rasmussen, der er rådgiver hos Ulykkeslinjen.

Samtidig viser de seneste tal fra Danmarks Statistik, at antallet af ulykker med spritcyklister er stigende.

Mens der i 2016 var 27 registrerede cykeluheld med spiritus involveret, steg antallet til 37 uheld sidste år.

Dertil skal det medregnes, at ikke alle uheld på cykel har politiets kendskab, og der findes derfor et mørketal.

Sammenlignet med andre køretøjer, herunder biler, er antallet af spritulykker i samme periode steget med otte procent, melder Ulykkeslinjen.

- Det er i almindelighed blevet uacceptabelt at tage bilen hjem, når man har drukket. Men der er ikke samme bekymring med cyklen.

- På cyklen har man ikke tænkt mulige konsekvenser helt ud. I princippet er det de samme skader som i bil, man kan pådrage sig selv eller andre, siger Bente Elton Rasmussen.

Hun nævner blandt andet skader som brud, hovedtraumer, piskesmæld og i værste fald død.

Bente Elton Rasmussen opfordrer derfor kraftigt til at efterlade cyklen, hvis man er blevet fuld.

- Man skal tænke praktisk, hvordan man har tænkt sig at komme hjem, inden man tager afsted. Skal det være offentlig transport eller taxa?

- Hvis man holder sig ædru og tager cyklen eller bilen hjem, skal man tage de forholdsregler, man plejer: Orientere sig godt og grundigt og være opmærksom på andre trafikanter i forhold til, om de er påvirket af alkohol, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce