Annonce
Indland

Ulykkestog skal destrueres i respekt for de afdøde

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Toget fra den største togkatastrofe i Danmark i 30 år hugges op, og tognummeret er ikke længere i brug.

Toget fra togulykken 2. januar på Storebæltsbroen, der kostede otte passagerer livet, kommer ikke ud at køre igen.

Det står til at blive hugget op og destrueret. Det skriver Avisen Danmark.

- Vi har besluttet, at når Havarikommissionens endelige rapport kommer, skal toget destrueres fuldstændigt. Det skal bare ikke ud at køre igen, siger Per Schrøder, direktør for drift i DSB, til avisen.

Efter ulykken, som er den største togkatastrofe i Danmark i over 30 år, blev vraget transporteret til et værksted i Aarhus.

Efter at politiet og Havarikommissionen har undersøgt toget, er det pakket ind i plastik og overgivet til forsikringsselskabet.

- Toget kunne muligvis godt renoveres, men det er totalskadet.

- Der er følelser i det her modsat en brand i et tog, og i respekt for de afdøde, pårørende og personalet skal intet genbruges, siger Per Schrøder til avisen.

Han understreger dog, at den endelige beslutning ligger hos forsikringsselskabet.

Ligesom efter en flykatastrofe, hvor de ulykkesramte flyafganges numre tages ud af brug, gælder det samme for ulykkestoget.

Afgangen klokken 5.19 fra Aarhus 2. januar hed ICL 210, men den afgang har siden ulykken heddet ICL 212.

- For mig har det været helt naturligt at ændre nummeret på togafgangen. Vi gør det af hensyn til personale og kunder, for at de ikke skal associere sig med togkatastrofen, siger Per Schrøder til Avisen Danmark.

De foreløbige resultater fra Havarikommissionen tyder på, at en kombination af kraftig vind på dagen og en utilstrækkelig låsemekanisme var skyld i ulykken.

Undersøgelserne tyder på, at en trailer fra et forbikørende godstog rev sig løs på lavbroen og ramte lyntoget.

Havarikommissionens endelige rapport ventes klar omkring årsskiftet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce