Annonce
Team Esbjerg

Team Esbjergs store stjerne: Min knæoperation gik helt efter planen

Estavana Polman blev onsdag morgen opereret for en korsbåndsskade i sit højre knæ.
Annonce

Onsdag morgen blev hollandske Estavana Polman, der har spillet i Team Esbjerg siden 2013, opereret for den korsbåndsskade, som hun pådrog sig i en forbindelse med et træningspas for to uger siden.

Hun blev opereret af professor Uffe Jørgensen på Privathospitalet Kollund i Fredericia.

- Heldigvis gik alt efter planen. Det er dejligt, og jeg er selvfølgelig lettet, fortæller Estavana Polman, der blev kørt hjem til Esbjerg, da hun sundet sig et par timer efter operationen.

Der venter nu Team Esbjergs helt store stjernespiller en lang pause fra håndboldbanen. De næste mange måneder kommer Estavana Polman til at skulle bruge tiden på at genoptræne knæet i stedet for at score mål inde på banen.

- Det tænker jeg ikke så meget på lige i dag. Lige nu skal der bare slappes af, og så skal jeg have benet opad. Jeg kan ikke så godt tåle morfin, så derfor har jeg lidt ondt, men det går over igen.

Den øvrige Team Esbjerg-trup sluttede onsdag en træningslejr på fire dage i Lalandia i Billund, hvor holdet tirsdag spillede en træningskamp mod Herning-Ikast. Den kamp tabte Team Esbjerg med 33-30.

Estavana Polman har været med på træningslejren. I de kommende måneder er det hendes plan at være så tæt på holdet som muligt.

- Mit mål er at komme tilbage for fuld styrke. Denne her periode skal jeg bare igennem.

Tilbage i december blev 28-årige Polman verdensmester med Holland, og i efterhånden mange sæsoner har hun været den helt store publikumsyndling i Team Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Ikea sætter kurs mod Møgeltønder

Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce