Annonce
Aabenraa

Under Sejlet-chef undrer sig: - Hvor er politiet og forældrene?

Max Horup havde ikke selv anmeldt hærværket og anede ikke, hvor de brændte stole var, da han kom på arbejde. Men et kig ud af vinduet afslørede, at de lå ved et nedbrændt bål midt på stranden. Foto: Mette Christine Schulz
Hver dag kan chefen på Under Sejlet begynde sin dag med at rydde op efter de unge. Det er han træt af, og han savner, at politiet holder øje, og at forældrene interesserer sig for de unges opførsel og færden.

Aabenraa: Han ved, det sker hver morgen, når han kommer på arbejde.

Kosten skal findes frem, for der skal fejes glasskår, cigaretskodder og andet affald sammen på terrassen ved Under Sejlet, og hvis han er rigtig uheldig, så skal han også ud og hente brændte stole og borde i en askebunke på selve stranden, som det var tilfældet torsdag morgen.

Chefen på Under Sejlet, Max Horup, er ved at være godt og grundig træt. Træt af de unges svineri på Sønderstrand, som koster ham både tid og penge hver dag.

Annonce

- Hver aften går jeg ud til dem, der sidder her, og siger, at jeg håber, de rydder pænt op efter sig, og at de skal huske at smile til kameraet, da vi har videoovervågning. Det gjorde jeg også onsdag aften, da jeg gik hjem ved midnatstid, hvor der sad omkring 50 unge herude. Da jeg kom torsdag morgen, var der smidt flasker rundt om terrassen, de havde brændt to stole og et bord på et bål, og der lå cigaretskodder over hele terrassen, selv om vi har sat askebægre op, fortæller han.

De unge har ingen respekt

Det betød, at Max Horup torsdag måtte kalde personalet ind tidligere, da der skulle fejes på hele terrassen. Strandgæsterne i bare tæer måtte kigge grundigt efter, hvor de satte deres fødder, og eleverne i tre 0.-klasser fra Kongehøjskolen måtte alle have deres sandaler på i sandet, da der også her var glasskår.

Politiets svar

JydskeVestkysten har forelagt politiet kritikken fra Max Horup på Under Sejlet, og leder af områdestation syd, vicepolitiinspektør Henning Marcussen, har svaret således:

Det er jeg ked af at høre. Vi er selvfølgelig altid nødt til at prioritere, men vi gør alt, hvad vi kan for at betjene borgerne bedst muligt. Jeg beklager selvfølgelig, hvis chefen for restauranten har haft en dårlig oplevelse med politiets serviceniveau- Det er opgavens karakter, vi prioriterer ud fra.

- Jeg synes, det bliver vildere og vildere, og jeg savner, at politiet gør noget, men de reagerer ikke engang på vores opkald. Jeg savner også, at forældrene tager noget ansvar for deres og andres børn, som de gjorde, da jeg var ung og festede hernede. Men dem ser vi slet ikke. Og de unge har ingen respekt. Hver dag stiller de op med store soundboxes og spiller høj musik. Det klager vores gæster over, men vi kan ikke gøre andet end at gå over og bede dem om at skrue ned, for det er en offentlig strand, fortæller Max Horup.

Annonce

Vil gerne bruge min tid på gæsterne

For Under Sejlet betyder de unges svineri, at restauranten har møbler med brændemærker og mærker på bordkanterne, efter at de unge har åbnet flasker på det, og det synes chefen er træls, men han vil ikke investere i nye møbler, når han ved, de bliver ødelagt.

Da Max Horup var nede ved bålet på stranden for at se de to stole, opdagede han, at der også lå et af restaurantens borde i sandet. Han håbede, at det var et af de gamle borde, de unge havde brændt af, men da han kom tilbage på terrassen, viste det sig at være et af de pæne borde, som restauranten har tilbage.

- Jeg mister et par stole hvert år, og så er der alt det hærværk, der bliver lavet på de andre møbler. Tre til fire gange om året, når vi ved, at der er tradition hos de unge for at samles på stranden, så tager vi hele møblementet ind, men det er for tidskrævende at gøre hver dag, da det tager en time. Det samme ville det gøre, hvis møblementet skulle låses fast. Økonomisk kan det ikke betale sig at have vagt på, men jeg kunne da godt tænke mig at bruge min tid på at servicere mine gæster i stedet for at feje og rydde op efter nattens fest på stranden, siger Max Horup.


Jeg synes, det bliver vildere og vildere, og jeg savner, at politiet gør noget, men de reagerer ikke engang på vores opkald. Jeg savner også, at forældrene tager noget ansvar for deres og andres børn, som de gjorde, da jeg var ung og festede hernede. Men dem ser vi slet ikke.

Max Horup


Ansatte ved kommunens entreprenørgård kommer hver morgen på stranden og rydder op på den offentlige del af stranden, men Under Sejlet skal selv rydde op på sit areal.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

Mennesket bag monarken: Forfatter gav indblik i dronningens liv med op- og nedture

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Kolding får endnu et kviktestcenter - det åbner torsdag nord for bymidten

Erhverv For abonnenter

Gigantisk byggeri har indhentet forsinkelse: Viking Link når milepæl med 15.000 m2 under tag

Sønderborg

Læsere undrer sig: Må varebiler køre i begge retninger på gågaden

Varde For abonnenter

Rollator-bande på tur: Den ældste er 95 år – og nu overvejer rollatordamerne at besøge et værtshus

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Esbjerg For abonnenter

Hård kritik af Fanøs Plejecenter: Vores demente far lå hjælpeløs på gulvet

Aabenraa For abonnenter

Ven fik ham ind som økonomidirektør: Nu er tidligere Hjem Is-ejer medejer af sønderjysk ur- og smykkesucces

Esbjerg

Ni elever i samme klasse smittet på ni dage: Hvorfor bliver årgangen ikke hjemsendt og testet?

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Nordtyskland

Så er byggeriet af den faste forbindelse startet i Tyskland

Haderslev For abonnenter

Poser med kokain og heroin blev smidt ud af lejlighed på 2. sal, da politiet sparkede døren op

Haderslev

Baggrund: Fratelli-ønsker satte skub i Dampark-plan

Annonce