Annonce
Danmark

Undersøgelse: Tolkegebyr er en barriere for patienter

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Egenbetaling for tolkning forringer samarbejdet mellem læger og patienter. Det viser ny undersøgelse.

Kravet om egenbetaling for tolkning i sundhedsvæsnet forringer kommunikationen mellem læge og patient.

Det fastslår Lægeforeningen og Institut for Menneskerettigheder på baggrund af en ny undersøgelse, som de to organisationer har fået lavet.

De opfordrer derfor begge Folketinget til at afskaffe ordningen.

- Tolkegebyret er en rigtig stor barriere for patienter, der ikke er gode nok til dansk, til at få den rigtige behandling.

- Vi oplever at patienter bliver væk eller bruger pårørende som tolke i situationer, hvor der kan være tale om alvorlig sygdom - og det er ganske upassende og uetisk at stille folk i den situation, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand for Lægeforeningen.

Undersøgelsen er lavet blandt Lægeforeningens medlemmer for at få et indblik i lægernes erfaring med ordningen med egenbetaling for tolkebistand. En ordning der trådte i kraft 1. juli sidste år.

93 procent af de deltagende praktiserende læger og 68 procent af de deltagende læger ansat på hospitaler fortæller, at kravet om egenbetaling påvirker kvaliteten af patientsamtalen negativt.

I alt har 1195 læger besvaret spørgeskemaet.

Reglerne betyder, at patienter, der har boet mere end tre år i Danmark uden at opnå tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning i forbindelse med besøg ved den almene læge eller sygehusvæsnet.

Institut for Menneskerettigheder har hele tiden været imod de nye regler og opfordrer på baggrund af undersøgelsen til, at tolkegebyret fjernes så hurtigt som muligt.

Det fortæller Line Vikkelsø Slot, der er chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

- Vores undersøgelse viser, at ordningen på alle parametre er til skade for patienterne. Samarbejdet mellem læge og patient bliver forringet, og der er større risiko for, at lægen stiller den forkerte diagnose og giver den forkerte behandling.

- Det mener vi ikke, patienterne er tjent med, og derfor opfordrer vi stærkt til, at Folketinget fjerner tolkegebyret, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce