Annonce
Danmark

Undersøgelseskommission er vejen til fornyet tillid til magtens tredeling

Annonce

Debat: Efter et forår med sammenhold om krisehåndteringen af corona, befinder vi os nu i en alvorlig polariseret situation. Der graves grøfter i stor stil. Ikke bare på Holstebroegnen hvor mink er begravet for tæt på beskyttet natur, men i alle hjørner af dansk politik. Blokpolitikken er genopstået. Regeringen har forskanset sig, og oppositionen er låst ude.

Statsministeren siger at der er begået en fejl. Det må siges at være en underdrivelse af dimensioner. Der er begået en lang række fejl, samlet set en skandale, og for en lang række mennesker en katastrofe. For befolkningen som helhed er det meget bekymrende, at iagttage hvordan regeringens coronahåndtering udfordrer de demokratiske spilleregler og den private ejendomsret. Det er deprimerende at opleve, hvordan det politiske spin når nye højder hos både regering og opposition.

Jeg er blandt de 74 % der ikke har stemt på socialdemokratiet, men derfor er Mette Frederiksen uanset også min statsminister. Som statsminister har hun et ansvar for at modvirke politisk grøftegravning. Det gør hun ved at invitere folketingets partier til et reelt samarbejde, der ikke primært beror på korte orienteringer forud for afgørende beslutninger. Hun har nøglen til at genetablere tillid og tryghed i det videre forløb.


Jeg er blandt de 74 % der ikke har stemt på socialdemokratiet, men derfor er Mette Frederiksen uanset også min statsminister. Som statsminister har hun et ansvar for at modvirke politisk grøftegravning. Det gør hun ved at invitere folketingets partier til et reelt samarbejde, der ikke primært beror på korte orienteringer forud for afgørende beslutninger. Hun har nøglen til at genetablere tillid og tryghed i det videre forløb.


Skal hun genvinde den tabte tillid, er opskriften enkel. Hun skal turde lukke modparten ind bag sine forsvarsværker, og indvilge i fuld åbenhed om det der skaber mistilliden. Derfor vil statsministeren stå sig godt i den bredde befolkning, ved selv at tage initiativ til en kommissionsundersøgelse der redegører for den fejlslagne politiske proces. En undersøgelseskommission vil samtidig kunne redegøre for årsagerne til et forbavsende fraværende embedsværk. Hvis hun ikke har handlet mod bedre vidende, har hun alt at vinde, og kan samtidig lukke munden på den enøjede og skingrer kritik, mange af os er ved at være trætte af at høre på.

Sundhedskrisen er også en økonomisk udfordring, og nu også en tillidskrise. Det er i sådanne spidsbelastninger vi skal stå stædigt fast på vores vigtigste værdier, vise hvem vi er, og hvad vi kæmper for. Grundlaget er et trygt og transparent demokrati og tillid til magtens tredeling. Så lad os nu igangsætte den undersøgelse, så vi åbent kan se hvem der bærer ansvar, og hvordan vi kan undgå at noget lignede sker igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Kolding

Regionsrådet siger nej til ønske fra Kolding-gymnasium: Vil ikke lave lokale regler for fordeling af elever

Annonce