Annonce
Tønder

Underskriftindsamling: 641 vil bevare Danernes Verden

En lang række personer fra ind- og udland lader deres underskrift følges af en kommentar, der begrunder deres støtte til Hjemsted - Danernes Verden. Indtil videre har 641 skrevet under på at bevare oplevelsesparken. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
På mindre end en måned har 641 sat deres digitale underskrift for at bevare Hjemsted - Danernes Verden. initiativtager håber, at politikerne vil forholde sig til de mange underskrifter og kommentarer til fordel for attraktionen i Skærbæk.

SKÆRBÆK: Selv om løbet måske er kørt, så strømmer det fortsat ind med støtteerklæringer til fordel for bevarelsen af Hjemsted - Danernes Verden i Skærbæk.

Torsdag var der indkommet 641 digitale underskriver på indsamlingen, der er lagt ud på skrivunder.net.

Initiativtager og campingpladsejer Allan Svensen, Rømø Familiecamping, er naturligvis glad for den massive opbakning.

- 641 er ganske fint. Især fordi jeg ikke har brugt meget krudt på at promovere underskriftindsamlingen - jeg har bare delt den på Facebook, siger Allan Svendsen.

Det er Allan Svendsens håb, at politikerne ikke bare vil se på, hvor mange der giver deres mening til kende, men også hvad folk skriver i kommentarfeltet til underskriftindsamlingen.

Annonce

Hjemsted - Danernes Verden

Hjemsted Oldtidspark blev etableret i 1996 med midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond.

I februar i år besluttede kommunalbestyrelsen at sætte "Hjemsted - Danernes Verden" til salg. Ifølge udbudsmaterialet skulle området sælges til et "oplevelsesbaseret formål drevet som privat virksomhed".

En offentlig udbudsrunde resulterede i to bud. Den 29. maj godkendte et flertal i kommunalbestyrelsen at sælge parken på i alt 12,5 hektar for 1.050.000 kroner.

I sidste måned godkendte medlemmerne af teknik- og miljøudvalget i Tønder Kommune udkastet til en lokalplan, der åbner for en campingplads med op til 275 enheder og opførsel af et udsigtstårn.

Håber på 1000

Men selv om Allan Svendsen håber, at politikerne vil se på kommentarerne, så forventer han ikke, at de gør det.

- Indtil videre er det, vi har set, at politikerne ikke tør indrømme, hvis de har taget fejl eller bliver klogere. 90 procent af lokalpolitikerne vil i hvert fald ikke, siger Allan Svendsen, som forventer at underskriftindsamlingen fortsætter indtil høringsfasen udløber sidst i oktober.

Til den tid vil han aflevere underskrifter og kommentarer som et samlet høringssvar.

- Men det preller nok af på politikerne som vand på en gås, siger Svendsen, der håber på, at det lykkes at komme over 1000 underskrifter før indsamlingen lukkes:

- Det satser jeg da på.

Ekstremt lav pris

En række af underskrifterne følges af kommentarer. Det er ikke kun lokale, der er engagerede i at bevare Hjemsted - Danernes Verden for eftertiden. Der er også underskrifter og kommentarer fra tyskere, belgiere, hollændere og nordmænd, svenskere og en enkelt ungarer.

Denice Sindlev fra Herlev skriver i en kommentar til sin støtte til Hjemsted - Danernes Verden:

"Det er en del af den danske kulturarv, der er udstillet på museer. Jeg ved godt, at de kommer til andre museer, men det er ikke helt det samme. Rekonstruktionerne af husene og hele formidlingen er unik. Jeg kan også stille mig undrende over prisen, at den ikke har været mere tydelig offentlig. Til den ekstremt lave pris kunne jeg da godt havde fundet på at byde på den."

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce