Annonce
Sydjylland

Undrer du dig over noget i Syd- og Sønderjylland? Nu kan du stille dine spørgsmål direkte til JV's journalister

Foto: Iris/Ritzau Scanpix
På JydskeVestkysten stræber vi efter at lave historier, der betyder noget for dig som læser. Derfor giver vi dig nu muligheden for stille spørgsmål direkte til avisens journalister, hvis der er noget i din dagligdag i Syd- og Sønderjylland, som du går og undrer dig over.
Annonce

Spørg os: De fleste af os undrer os hver dag. Det kan være en tur i bussen, en debattråd på Facebook eller en samtale med en kollega, der vækker et spørgsmål.

Sidder du med sådan en undren og savner svar, har du nu mulighed for spørge JydskeVestkystens journalister.

Fremover vil du nemlig blive mødt af boksen "Spørg redaktionen", som du ser i bunden af denne artikel, hver gang du læser en historie på jv.dk.

Vi arbejder hver dag benhårdt for at fortælle historier om det, som fylder i vores læseres hverdag. Men vi ved også, at det, du og andre læsere går og studser over til daglig, ikke altid når frem til vores bord og bliver til journalistik.

Vi vil så gerne vide, hvad du vil vide, så tøv ikke med at spørge. Måske gemmer der sig endda en større historie bag det, du har diskuteret med naboen over hækken.


Vi vil så gerne vide, hvad du vil vide, så tøv ikke med at spørge.


På nyhedsredaktionen har vi antennerne ude i hele Syd- og Sønderjylland. Vi undersøger og skriver om alt det, der er væsentligt for dig at vide, uanset om du bor i Tønder eller Billund. Derfor kan du kontakte vores redaktion, hvis du eksempelvis har spørgsmål til coronarestriktioner, politiske beslutninger, tiltag i den kollektive trafik eller forhold på landsdelens sygehuse.

Går du og spekulerer over noget mere lokalt som ny skiltning på din vej, tomme butikslokaler i gågaden, eller en bygning, der pludselig er skudt op i dit kvarter, kan du i stedet stille dine spørgsmål til vores lokalredaktioner i Esbjerg, Varde, Kolding, Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Vejen og Billund. Her sidder JydskeVestkystens journalister også klar til at inddrage dig i, hvad der bliver skrevet om i avisens spalter.

Vi kan ikke love, at vi skriver om alle de spørgsmål og input, vi modtager. Men vi kan love, at vi tager din henvendelse seriøst og vender den på vores redaktionsmøder sammen med alle vores andre ideer. Har vi opfølgende spørgsmål, tager vi fat i dig.

Du kan læse mere på vores tema-side spoerg.jv.dk, hvor du også kan stille dit spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Billund

Efter 37 år: Bjarne lukker Tøj og Sport

Vejen

Håndboldtræningen rykker udendørs

Annonce