Annonce
Debat

Undskyld, gul stue: Det gør ondt på mig, når vi ikke kan gøre det godt nok

Kære Gul stue.

Hvor ville jeg ønske, jeg kunne give jer den omsorg og det nærvær, I fortjener. Jeg kan se og høre på jer, at det er det, I higer efter. Jeg prøver så godt, jeg kan at se, høre og forstå jer alle. Men det er svært, og det slider på mig og gør ondt, når det så sjældent lykkes. Jeg forsøger at give jer den bedste start på dagen ved at se og høre jer. Jeg forsøger at give jer et plads på låret, men da jeg kun har to ben og er alene på stuen den første tid, så nogle gange må den mest ”robuste” af jer nøjes med to minutter, da der kommer et nyt barn, der har behov for at starte dagen helt tæt på mig. Jeg gør en dyd af at lære jer og jeres interesser at kende, for jeg ved, at det er her, jeg kan møde jer og altid starte en god dialog; I skal ses, høres og forstås, så jeres selvtillid styrkes, og i bliver stærkere til den barske fremtid.

I er 20 børn, og vi er størstedelen af ugen to voksne til at yde al den omsorg, nærvær og tryghed, som skal skabe fundamentet for, at I kan udvikle jer til fremtiden. En fremtid, som inden for få år byder på skole med endnu større fællesskaber - igen med færre voksne.

Der bliver så ofte talt om tal og statistikker, om hvordan Danmark skal være et velfærdssamfund, som andre lande vil spejle sig i. Politikerne vil gerne have unge i uddannelse og senere i job. Men deres fundament dannes i 0-6 års alderen, og derfor gør det så utroligt ondt, når jeg ikke når ordentligt rundt om jer som enkeltindivider. Jeg ønsker jo at klæde jer bedst muligt på til at blive omfavnet af fremtiden og være klar til at stå imod de bump, I møder på jeres vej.

Jeg skal snart sætte et kryds, som kan have betydning for jeres fremtid. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, hvor det kryds skal sættes. Børn har ret til et godt børneliv og en lys fremtid. Derfor skal vi vokse nu være jeres stemmer, og derfor skal vi have de minimumsnormeringer.

Annonce
Louise Korsholm Pedersen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce