Annonce
Varde

Ung gruppe står for musikprogram

Der er Mariefestival med adskillige koncerter i hele byen.

Fem personer, der alle er under 40 år, har sammen overtaget opgaven med at lave et musikprogram til Mariefestival.

ANSAGER: Fra i år er det ikke længere Helge Engelbrecht, der står for musikprogrammet. Han bruger stadig sit netværk til at skaffe gode kunstnere til en pris, som festivalen har råd til, men det meste af arbejdet er overgået til en gruppe med fem personer, der er mellem 27 og 40 år gamle.

Formand for gruppen er Stine Klingsten Sørensen, der også står for at booke bands og solister til festivalen. Hun bor i København, men er oprindeligt fra Hunderup ved Bramming. Hendes kæreste er Gabriel Uth, der oprindeligt er fra Ansager og også med i musikudvalget. Han er teknisk chef i Mariehaven, og derfor er de to ofte i Ansager.

De tre øvrige bor alle i Ansager. Det er Frederik Bruun, Jesper Hinsch og Tenna Madsen.

Gruppen blev nedsat sidste år, hvor de fulgte Helge Engelbrechts arbejde op til og under festivalen. I år har de selv lavet en spilleplan:

- Det er 500 musikere, der skal fordeles på cirka 20 scener rundt omkring i byen. Det er noget af et arbejde at sidde med. Så vi gjorde det sådan, at vi tog en masse karton og små lapper papir og rykkede frem og tilbage, fortæller hun.

Nogle musikere spiller i flere bands, og det gør det svært t at lave en spilleplan.

Til Mariefestival skal Stine Klingsten Sørensen i øvrigt selv spille med sit band, Petrichor by Dawn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce