Annonce
Sydjylland

Ung iværksætter giver folkeskoleelever mulighed for at mærke historie tæt på kroppen

Hasse Jespersen står på Als med udspredte arme og fortæller om våbene, der blev brugt i 1864. Foto: Hasse Jespersen
Hasse Jespersen fra Kolding har med sit nye projekt sat sig for at gøre tung historie lettere for folkeskolernes børn og unge.

Kolding: Jernalderen, vikingetiden og amerikansk borgerkrig er for de fleste folkeskoleelever ikke altid lig med noget sjovt og spændende. Det har Hasse Jespersen besluttet sig for at lave om på med sit nye iværksætterprojekt "Historier på Hjul".

Den 26-årige lærerstuderende fra Kolding har siden maj kunnet tilbyde folkeskoler en anden form for historieundervisning. Når en folkeskole ringer til Hasse Jespersen, kører han ud til eleverne med blandt andet historiske musketter og tidskorrekte uniformer, som børnene kan røre og prøve på, imens Hasse fortæller. Målet er, at den vigtige historieundervisning skal sætte sig bedre fast hos eleverne.

- Det kan være svært for mange unge at sætte sig ned og læse i en bog, hvorimod hvis de får vigtige historiske begivenheder fortalt, vist og prøvet, er jeg overbevist om, at de i højere grad vil få noget ud af det, fortæller Hasse Jespersen.

Annonce

En fantasifuld far vækkede begejstringen for fortælling

Hasse Jespersen mener ikke, at børnene mangler noget i undervisningen, men det han kan bidrage med, er et indblik ind i en helt anden verden igennem levende fortællinger krydret med historiske fakta. Selv har Hasse mærket effekten fra barnsben.

- Da jeg var 8 år gammel husker jeg tydeligt, at min fantasifulde far fortalte om slaget ved Dybbøl Mølle. Den spændende historie fangede mig lynhurtigt, og det er her, jeg har fået interessen fra, fortæller Hasse, der vil bringe oplevelsen om god historieformidling videre til børn i dag.

Større hjul og tankevækkende teknologi er næste destination

Lige nu er Hasse Jespersens projekt stadig meget nyt, men han har forhåbninger om, at han inden for det næste års tid er endnu bedre kørende.

- Jeg arbejder i øjeblikket på at skaffe mig en kassevogn, som jeg kan indrette til et museum. Drømmen er at købe en bus, fortæller Hasse, der i øjeblikket pakker museet ned i sin bil, der indtil nu har kørt til lokale byfester og Fredericia Kaserne.

Hasse Jespersen er også i gang med at udvikle en Virtual Reality-oplevelse fra krigen i 1864, så man føler, at man står blandt soldaterne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce