Annonce
Udland

Ung kvinde er frikendt for drab på dødfødt barn i El Salvador

Jose Cabezas/Reuters
Evelyn Hernandez fik 30 års fængsel, efter at hun som 18-årig fødte et dødfødt barn. Mandag blev hun frikendt.

En 21-årig drabsdømt kvinde fra El Salvador er blevet frikendt i en sag, der har tiltrukket sig stor international opmærksomhed.

Kvinden, der hedder Evelyn Hernandez, fødte som 18-årig et dødfødt barn.

Det blev hun straffet for med 30 års fængsel af en salvadoransk domstol, der mente, at hun selv havde fremprovokeret aborten.

Mandag besluttede en domstol i landet dog at frikende Hernandez.

Hernandez var blevet gravid, efter at være blevet voldtaget af et bandemedlem, men var ikke klar over sin graviditet før kort før fødslen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I februar besluttede El Salvadors højesteret, at Hernandez skulle løslades, og at sagen skulle gå om. Årsagen var, at den oprindelige dom var baseret på fordomme og mangelfuld bevisførelse.

- Tak Gud, retfærdigheden er sket fyldest, sagde en rørt Hernandez efter mandagens afgørelse til fremmødte uden for retssalen.

Det mellemamerikanske, konservative land El Salvador har yderst strenge regler for abort. Uanset omstændighederne er det forbudt at få en abort, og det straffes med mellem to og otte års fængsel. Det skriver britiske BBC.

I mange tilfælde, heriblandt i Hernandez' tilfælde, bliver kvinderne dog dømt for drab. Det giver mindst 30 års fængsel.

Sagen mod Evelyn Hernandez har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere menneskerettighedsgrupper. Heriblandt Amnesty International.

- Det er en rungende sejr for kvinders rettigheder i El Salvador, siger Erika Guevara-Rosas, direktør for Amnesty International i de amerikanske lande.

Omkring 147 salvadoranske kvinder er blevet idømt op til 40 års fængsel i lignende sager mellem 2000 og 2014. Det oplyser en lokal menneskerettighedsgruppe ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Gruppen håber at genåbne mindst 16 sager.

I den genoptagne sag mod 21-årige Evelyn Hernandez havde anklagerne anmodet om en dom på 40 års fængsel.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce