Annonce
112

Ung mørk røver rev dreng af ATV og kørte væk på den

En ung røver stak tirsdag aften af på en ATV på Fjelstrupvej nord for Haderslev. Der er dog ikke tale om denne ATV. Arkivfoto: Politiet
Manden kørte i grøften og forsøgte derefter at røve en bil.

SILLERUP: En røver fra tirsdag aften er stadig på fri fod. Politiet efterlyser nu den sorte/mørkhudede mand, som klokken 19.52 rev en 13-årig dreng af en ATV på Fjelstrupvej og stak af på køretøjet.

– Det var en speciel opførsel, konstaterer politikommissær Lasse Rasmussen.

Forinden havde gerningsmanden i ti minutter stået og observeret drengen, som kørte rundt på sin ATV i haven.

Gerningsmanden beskrives derudover som 15-20 år gammel, 170-175 cm høj, med kort sort krøllet hår, ubarberet, ikke etnisk dansk men taler dansk.

Politiet formoder, at gerningsmanden ankom til stedet til fods.

Efter han havde stået et stykke tid på Fjelstrupvej, kørte drengen hen til ham på sin ATV, og spurgte manden, hvad han lavede der. Svaret var, at han var ude og gå en tur. Og så spurgte manden, om han måtte få en tur på ATV'en. Det afviste drengen.

Men så tog manden fat i drengen og rev ham af ATV'en og satte sig op på den og kørte væk ad Feldumvej.

Annonce
Det var en speciel opførsel.

Politikommissær Lasse Rasmussen

Kørte i grøften

Drengens far satte sig ind i sin bil og kørte efter et godt stykke ud ad Feldumvej. Her kørte røveren i grøften på ATV'en. Det kom til et kort håndgemæng mellem de to mænd.

Det udviklede sig til endnu et røveri, da den mørke mand satte sig ind i bilen og forsøgte at køre væk. Men bilen gik i stå, og så stak røveren af til fods.

Der var flere vidner til episoden; blandt andet naboerne. Men politiet vil gerne høre fra personer, som måske ved, hvem gerningsmanden er. Eller han må gerne melde sig selv.

– Det kan være, der er nogen, som har en idé om, hvem det kan være.

Oplysninger kan gives på telefon 114.

Onsdag eftermiddag var der stadig ikke nyt om røveren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Stærk utilfredshed i Tønder og stor glæde på Rømø: Grænseåbning får meget blandet modtagelse

Sydjylland

Camping-indehaver skuffet over Mette Frederiksens delvise grænseåbning: Vi har brug for weekend-turister

Annonce