Annonce
Udland

Ung mand er dræbt af skud i Malmø

50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix

En mand er torsdag aften dræbt i Malmø af skud. En anden er fundet død på en rasteplads. Måske også drab.

Der er sket endnu et skuddrab i Malmø.

Politiet i den sydsvenske by siger, at en 20-årig mand blev dræbt af skud torsdag kort før klokken 17 i Segevång i Malmø.

Senere torsdag aften fortæller politiet, at det har fundet endnu en død mand. Det er sket på en rasteplads i Hallandsåsen, der ligger mellem Halland og Skåne.

Han blev fundet en times tid efter skuddrabet, skriver Aftonbladet. Den døde er 35 år, og hans krop skal ifølge avisen have tegn på vold.

Politiet har afspærret et større område ved drabsstedet i Malmø og er blandt andet i gang med at stemme dørklokker, siger Evelina Olsson, der er talsperson for politiet.

- Vi har en større afspærring på stedet og arbejder med flere ressourcer, herunder en helikopter, siger Evelina Olsson.

Der er ikke nærmere oplysninger om den dræbtes identitet.

Ifølge Aftonbladets kilder skal politiet også have fundet en såret person i området. Der skal ikke være tale om skader fra skud, og vedkommende har ikke haft brug for hospitalsbehandling.

Det er mindst det tredje drab i Sverige torsdag. Natten til torsdag blev to mænd meldt dræbt af skud foran en natklub i byen Norrköping.

Tidligere på ugen blev en 25-årig mand dræbt af skud i Malmø.

Specielt Malmø har i de seneste år haft store problemer med skyderier med forbindelse til bandemiljøet.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Esbjerg

Gasolin-guitarist udstiller i Esbjerg

Annonce