Annonce
Indland

Ung mand er fundet død på gaden i Gladsaxe

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 24-årig rumænsk mand er natten til onsdag blevet fundet død på Gladsaxe Møllevej.

En ung mand er blevet fundet død på gaden i Gladsaxe natten til onsdag.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Torben Wittendorff tidligt onsdag morgen.

Der er tale om en 24-årig mand fra Rumænien.

- Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på noget kriminelt, men det er ikke normalt at falde død om på gaden i den alder, siger vagtchefen.

- Så vi undersøger gerningsstedet og har sendt manden på retsmedicinsk afdeling for at klarlægge, hvorfor han er død.

Den 24-årige blev fundet på Gladsaxe Møllevej foran nummer 12.

Han blev opdaget liggende livløs på gaden af en rumænsk bekendt, der kørte forbi adressen i sin bil.

Den bekendte kørte til den nærmeste tankstation, hvorfra han tilkaldte en ambulance, oplyser vagtchefen.

- Akutlægen og ambulancen finder manden død og ringer til politiet, siger Torben Wittendorff.

Politiet modtog anmeldelsen klokken et natten til onsdag.

- Det ser ikke umiddelbart ud til, at han har nogen skader på sig, men nu afventer vi undersøgelserne.

Efterfølgende er endnu en rumænsk mand dukket op på stedet, hvor den 24-årige er blevet fundet død, tilføjer vagtchefen.

Politiet vil nu afhøre de to rumænske vidner i sagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce