Annonce
Tønder

Ung mand kørte galt og blev fløjet til Odense Universitetshospital

Redningsmandskabet var talstærkt til stede i Visby fredag aften. Foto: Brand & Redning Sønderjylland

Visby: Fredag klokken 19.05 rykkede politi og redningsmandskab ud til, hvad der i første omgang frygtedes at være alvorlig ulykke i Visby nordvest for Tønder.

En borger havde ringet 112 efter at have set en forulykket bil på Parkvej. Bilen havde kun mindre materielle skader, men på førersædet sad en ung mand, der ikke var ved bevidsthed.

En politipatrulje samt brand og redningsfolk fra Visby, Bredebro og Løgumkloster kom til stedet. Bilisten, der viste sig at være en 29-årig mand fra lokalområdet, blev efterfølgende fløjet i redningshelikopter til Odense Universitetshospital.

Politiet frygtede i første omgang det værste, men meldingen fra hospitalet er, at den 29-årige heldigvis ikke er kommet alvorligt til skade.

Ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi formodes det, at den 29-årige på grund af sygdom fik et ildebefindende, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og kørte galt.

De pårørende er underrettet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce