Annonce
Esbjerg

Ung politiker trækker sig fra Fanøs Byråd

Frej Kofoed Petersen blev i 2017 valgt ind som det næstyngste byrådsmedlem i Syd- og Sønderjylland. Foto: André Thorup
22-årige Frej Kofoed Petersen, der hidtil har siddet i Fanøs kommunalbestyrelse for Det Konservative Folkeparti, har meddelt, at han træder ud af byrådet, da han skal i gang med at studere i Odense.

Fanø: - Man kan desværre ikke blæse og have mel i munden. Det betyder, at jeg flytter fra Fanø og dermed udtræder af byrådet.

Således lyder meldingen fra Frej Kofoed Petersen i et opslag på Facebook, hvor han melder sin afgang som byrådsmedlem på Fanø for Det Konservative Folkeparti. Udtrædelsen er en følge af, at Frej Kofoed Petersen er blevet optaget på journalistuddannelsen på Syddansk universitet i Odense.

Ved kommunalvalget i november 2017 blev Frej Kofoed Petersen valgt ind ind som det hidtil yngste byrådsmedlem på vesterhavsøen. Men efter lidt over halvandet år som byrådsmedlem i landets næstmindste kommune er det slut, selvom valgperioden løb to og et halvt år endnu.

- Jeg er hverken kørt død i politik, eller blevet træt af det - jeg elsker det. Men ved siden af politik står mit liv på standby, og det vil det, så længe jeg ikke kommer igang med en uddannelse. Jeg vil gerne takke dem, som satte deres kryds ved mit navn, skriver han.

Frej Kofoed Petersen træder endeligt ud af byrådet på næste byrådsmøde den 19. august. Herefter overtager Anja Parbst Høst (K), der er medforpagter af Fanø Krogaard, det tomme sæde i Fanøs Byråd.

Annonce
Jeg er hverken kørt død i politik, eller blevet træt af det - jeg elsker det. Men ved siden af politik står mit liv på standby, og det vil det, så længe jeg ikke kommer igang med en uddannelse.

Frej Kofoed Petersen

Det mest lærerige

I sin afskedssalut på Facebook fortæller Frej Kofoed Petersen også, at tiden som byrådspolitiker både har været det mest lærerige- og krævende kapitel i hans liv.

- Selvom det ikke blev til fire år, er jeg stolt af det, vi i Det Konservative Folkeparti har fået ud af vores to mandater. Alting kræver et flertal, men vi har igen taxa på øen, billigere færgebilletter, Realen er solgt og meget andet er sket, mens vi har siddet i et ellers handlingslammet byråd, skriver han.

Tilbage i februar 2019 stjal det unge byrådsmedlem overskrifterne, da han i en video på Facebook anklagede lærere på Fanø Skole for at gøre brug af metoder, der hører til i "slyngelstater og bananrepublikker". Det gjorde han efter at have fået nys om, at nogle lærere på Fanø Skole havde fjernet klistermærker fra Stram Kurs i forbindelse med skolevalget. Det viste sig senere, at klistermærkerne var blevet fjernet af lærerne, fordi de blandt andet var blevet sat på borde, hvor der sad syriske flygtningebørn. Efterfølgende trak Frej Kofoed Petersen i land, og en måned senere undskyldte han videoen på et byrådsmøde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Teatertorden i byrådssalen

Det er ikke altid til at vide, hvad der sætter gang i debatten, når de 27 medlemmer af Vejen Byråd træder sammen. Sådan var det heller ikke på årets første møde i byrådet i tirsdags. Men det skulle vise sig at blive dagsordenens allerførste punkt; Klaus Kildemands anmodning om udtrædelse af byrådet. Det var som sådan ikke Kildemands exit på den lokalpolitiske scene, som satte gang i den verbale bulder og brag, tilhørerne blev vidner til. Allerede forud for byrådsmødet havde løsgængeren Anni Grimm i et læserbrev kritiseret, at formandsposten midt i perioden går fra en socialdemokrat til en anden. Hendes grænse for en ”forhånds-postfordeling” var overskredet, lød det i læserbrevet. Anni Grimm tog også ordet på byrådsmødet, hvor hun kaldte sagsforløbet fra socialdemokraterne for arrogant. Anni Grimm blev i den grad bakket op af Liberal Alliances Martin Boye. Han udtrykte sin bekymring over, at den socialdemokratiske gruppeformand Jørgen Thøgersen med et pennestrøg tilsidesatte Retssikkerhedslovens bestemmelser om, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger deres formand. Det står naturligvis Anni Grimm og Martin Boye frit for, hvad de mener. Derom ingen tvivl. Det må være dog berettiget at kaste erindringen tilbage til valgaftenen den 21. november 2017. Lige omkring midnatstide kommer repræsentanter for Venstre, Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ud for at fortælle, at en bred konstitueringsaftale er på plads. Den fremmødte presse får at vide, hvordan eksempelvis formandsposterne i fagudvalgene fordeles. Socialdemokratiet får i denne forbindelse tildelt formandsposterne i tre udvalg – heriblandt Børn- og Ungeudvalget. Konstitueringsaftalen var Anni Grimm på den sene valgaften selv med til at præsentere som medunderskriver. Aftalen tiltræder Martin Boye også umiddelbart inden Vejen Byråds konstituering i december 2017. Mod slutningen af 2018 bekendtgør Martin Boye dog, at han ikke længere er en del af aftalen. Det er en anden historie. Børn- og Ungeudvalget adskiller sig fra de andre stående udvalg ved, at her sidder også to børnesagkyndige samt en dommer. Anni Grimm mente på byrådsmødet i tirsdags, at Børn- og Ungeudvalget derfor ikke kan sammenlignes med de øvrige stående udvalg, hvor der udelukkende er politisk repræsentation. Det kan godt være, at Retssikkerhedsloven foreskriver, at Børn- og Ungeudvalget selv vælger sin formand. Men det gør de øvrige stående udvalg også. Også borgmesteren vælges formelt af byrådet. Realpolitisk er formandsposterne dog fordelt, når konstitueringsaftalen er underskrevet. Anni Grimm har engang her i avisen leveret et ganske enestående citat, hvor hun slog fast: - Det har simpelthen været nødvendigt at få trådt i klaveret. Citat slut. Her i denne sag virker det som om, at der blev trådt lige hårdt nok. Det tangerer teatertorden. GOD SØNDAG

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];