Annonce
Sport

Ung racerkører er taget ud af kunstig koma efter ulykke

Remko De Waal/Ritzau Scanpix
Juan Manuel Correa er ved bevidsthed igen efter at have været involveret i dødsulykke 31. august.

Den ecuadoriansk-amerikanske racerkører Juan Manuel Correa er blevet taget ud af kunstig koma, efter at han var involveret i en grim ulykke under et Formel 2-løb på Spa-banen.

Det skriver Correas familie i en erklæring ifølge Reuters og BBC.

Familien betegner det som "et kæmpe skridt i den rigtige retning", at han også er fjernet fra den maskine, der har ydet assistance til hans hjerte og lunger.

- Den medicinske behandling skifter nu fra lungerne til benene, der ikke er blevet behandlet siden den akutte hjælp på dagen for uheldet.

- Lægerne kæmper et kapløb mod tiden for at kunne fuldføre en operation og minimere risikoen for varige skader i benene. Lægerne kan ikke fuldføre operationen, før lungerne kan kapere og modstå en langvarig operation, lyder det blandt andet fra familien ifølge Reuters.

20-årige Correa bliver på den intensive afdeling, da han stadig vurderes som "skrøbelig og sårbar". Ved ulykken brækkede han begge ben og pådrog sig en rygmarvsskade.

Den 22-årige franskmand Anthoine Hubert mistede livet ved den tragiske ulykke.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce