Annonce
Indland

Ung svensker udleveret til Danmark for dobbeltdrab i Herlev

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I alt fem personer er nu i de danske myndigheders varetægt i forbindelse med et dobbeltdrab i Herlev.

Under et stort sikkerhedsopbud blev en 24-årig mand tirsdag fængslet i tre uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Den 24-årige er mistænkt for at være indblandet i dobbeltdrabet i Herlev i sommer, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Meget tyder på, at dobbeltdrabet i Herlev udspringer af en bandekonflikt på den anden side af Øresund.

Det var den 25. juni, at tre mænd blev angrebet med skud i Sennepshaven i Herlev. To af dem blev dræbt i angrebet.

Gerningsmændene flygtede i en bil - en Audi - der blev fundet brændt af i Nærum i Nordsjælland. I bilen fandt politiet en automatriffel af typen AK-47 og en pistol.

De dræbte var henholdsvis 21 og 23 år - begge svenskere. Ifølge den svenske avis Expressen kom de fra Stockholm-forstæderne Rinkeby og Tensta. Den ældste var ifølge avisen en ledende figur i banden Shottaz.

Banden ligger i strid med en anden gruppe kaldet Dödspatrullen.

Den sigtede mand er blevet udleveret fra Sverige.

De to grupper består af personer, som voksede op sammen. Men efter et røveri i 2015, hvor en person blev skudt og dræbt, skete splittelsen i de to grupper, har svenske medier berettet.

Med den seneste udvikling sidder i alt fem svenske mænd varetægtsfængslet i sagen fra Herlev. Fire af dem er blevet udleveret fra Sverige, mens den femte blev anholdt i Aarhus kort tid efter drabene i Herlev.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce