Annonce
Haderslev

Ungdomsboliger ved biografen mangler investorer

Sådan skal boligparken bag ved Kosmorama se ud. Model: Innocon
Vojens-firmaet Innocon har solgt otte af de i alt 24 ungdomsboliger, som skal op at stå bag ved Kosmorama.

Haderslev: Der skal 24 ungdomsboliger op at stå bag ved Kosmorama senest 1. november. Men hidtil er der kun solgt cirka halvdelen af boligerne til investorer.

Det fortæller Haderslev Erhvervsråd.

- Derfor mangler der flere investorer, så vi blandt andet kan være klar til at modtage de cirka 450 mand, som skal indgå i Slesvigske Fodregiment, siger Jan Hyldal fra Haderslev Erhvervsråd.

Det er Vojens-firmaet Innocon, der opstiller og har udviklet boligerne, men Erhvervsrådet hjælper til i processen, fordi projektet giver lokale arbejdspladser, og samtidig skal det være med til at løse den boligmangel, som især nye konstabler i fodregimentet vil give i Haderslev i de kommende år.

Annonce
Boligerne kommer fuldt indrettet som her. Arkivfoto: Lars Fahrendorff

Flytbare boliger

Der er tale om henholdvis et- og to-værelses lejligheder, der bygges sammen. Kort fortalt er det kontainer-lignende boliger med alt inventar - desuden med et meget lavt energiforbrug - som lejer sig ind på grunden for ti år ad gangen.

- Ideen er jo, at man for cirka 500.000 kroner køber et modul (en lejlighed, red.), og herefter betaler udlejning beløbet tilbage, så boligen efter ti år er din. Herefter kan du flytte den til et andet sted og bo i den selv eller leje den ud igen, forklarer Jan Hyldal.

Firmaet Innocon har blandt andet planer om at etablere et olle-kolle længere oppe i Jylland. Her skal de flytbare boliger placeres i en stor cirkel med et fælleshus i midten.

Ejendomsselskab

Udlejningen, service og regnskab bliver på landsplan lavet af et ejendomsselskab, og den månedlige husleje bliver cirka 4.000 kroner.

Innocon har selv købt de fire af de planlagte 24 nye ungdomsboliger.

Hidtil er det dog ikke lykkes at få kreditforeningerne til at låne penge ud til køb af boligerne.

Flymekanikere

Text Preview

Når Slesvigske Fodregimente er på plads vil det betyde cirka 470 flere yngre mennesker til byen på mellem 20 og 30 år. Hertil kommer cirka 100 mand til den militære lufthavn i Skrydstrup, som skal betjene de nye kampfly.

- Det kræver en bestemt type boliger, som jeg ikke er sikker på, at vi kan tilbyde lige nu, sagde borgmester H. P. Geil til Jv sidste år.

Hverken kommunen eller forsvaret må investere i boliger og leje dem ud.

Innocon har til huse på Aage Gramsvej i Vojens. Forventningen har tidligere været, at der ville komme cirka 12 fastansatte i produktionen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce