Annonce
Tarm

Ungdomsskolen får ny knallertbane i Skjern

Fremover bliver der mulighed for at vride håndtaget helt i bund for eleverne på Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole i Skjern. Tirsdag besluttede et enigt teknik- og miljøudvalg nemlig at give dispensation til nye baner mellem Ferrodanvej og Messingvej i Skjern. Arkivfoto: Morten Stricker.
Teknik- og miljøudvalget har besluttet at give dispensation til en ny knallertbane ved Messingvej i Skjern. - Det er da fantastisk, lyder det fra Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole.

SKJERN: Der bliver noget at glæde sig til for eleverne på Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole.

Fremover får de nemlig mulighed for at skrue i maskiner og køre ræs på en ny bane mellem Ferrodanvej og Messingvej i Skjern. Det har et enigt teknik- og miljøudvalg besluttet.

- Der er givet midlertidig dispensation til knallertbanen. Udvalget forholder sig til løsningen igen om tre år, lyder det fra udvalgsformand John G. Christensen (S).

Med dispensationen følger et krav om en ny ansøgning for en miljøgodkendelse for knallertbanen. Godkendelsen skal sikre, at støjkravene er overholdt.

Netop støjgenerne gav anledning til indsigelser fra ejerne af nabogrunden, som udtrykte bekymring over det generelle støjniveau, ligesom man var betænkelig overfor støj inden klokken 17 på hverdage.

Aftalen er derfor blevet, at ungdomsskolen orienterer grundejeren 14 dage inden brug af knallertbanen de forventede tre-fire gange om året, hvor banen skal bruges inden klokken 17.

Annonce
Grunden i Skjern kommer til at danne ramme for to nye baner i Skjern; en til cross og en til bocart-kørsel. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune

Fantastisk afgørelse

Hos ungdomsskolen er man selvsagt meget glade for tilladelsen.

Hidtil skulle ungdomsskolen fragte sit udstyr fra Skjern til Tarm, når eleverne skulle på banen. Men den nye bane giver mulighed for både at køre med crossere og de såkaldt bocarts. Dermed kan man i højere grad samle aktiviteterne i Skjern.

- Det er da fantastisk. Vi er superglade for afgørelsen. Vi glæder os rigtig meget til dels at få samlet vores aktiviteter dernede for at få skabt noget synergi og få skabt et område, hvor man både har udvidede muligheder for at lære eleverne om fællesskabet omkring deres kørsel, men også for fysisk at kunne få samlet tingene, siger ungdomsskolens viceleder Allan Østergaard.

- I øjeblikket fragter vi ting rundt omkring på banerne, og vi glæder os til, at logistikken bliver noget nemmere. Vi skal heller ikke ret langt væk fra vores værksted på byskolen, hvor eleverne møder ind og hjælper med at pakke og læsse tingene, vi har med, siger Allan Østergaard.

Nu venter nogle af de mere praktiske dele af overtagelsen af grunden, forklarer han.

- Vi skal have kigget på anlægget og banen og have lavet struktur og rammer; blandt andet med indhegning og sådan. Og så har vi et andet område (i Tarm, red.), som vi kigger på, om vi skal have afviklet, siger Allan Østergaard.

Ungdomsskolen forventer at bruge den nye knallertbane i Skjern i perioden 1. marts til 1. juli og igen fra 1. august til 1. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce