Annonce
Sønderjyske Fodbold

Ungdomsspiller får kontrakt i SønderjyskE

Glen Riddersholm havde Isak Jensen med i truppen i kampen mod AGF. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce

Fodbold: 16-årige Isak Steiner Jensen har skrevet under på en kontrakt i SønderjyskE frem til sommeren 2023. Kontrakten inkluderer offensivspillerens første seniorår.

Inden for de seneste måneder har Isak Jensen fået debut på U18-landsholdet og er blevet udtaget til superligatruppen. Isak Jensen var med i truppen mod AGF, da SønderjyskE var hårdt ramt af skader. Nu har han underskrevet sin første kontrakt, skriver SønderjyskE i en pressemeddelelse.

Isak Jensen er førsteårs U19-spiller.

Sportschef Hans Jørgen Haysen glæder sig over, at SønderjyskE-talentet har sat sin underskrift på en kontrakt.

- Isak Steiner Jensen er et stort talent, og det vidner hans udtagelser til U18-landsholdet og superligatruppen også om. Han har fortsat halvandet år tilbage som ungdomsspiller, men han træner allerede kontinuerligt sammen med superligaholdet, lige som flere andre U19-spillere gør det. Det er en del af vores strategi, at vi gerne vil give vores største talenter de bedste muligheder for at bryde igennem til førsteholdet, og denne kontrakt viser endnu engang, at vi giver dem de bedste vilkår for, at det vil lykkes, siger sportschefen i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce