Annonce
Esbjerg

Unge ambassadører skal være med at ændre studerendes billede af Esbjerg

Erling Petersson, er sekretariatsleder af Education Esbjerg - initiativet, som skal skaffe flere studerende til Esbjerg. Arkivfoto: Morten Flarup
Uddannelsesoffensiven Education Esbjerg er klar til at handle – unge skal være ambassadører, 1.000 studenterjob på virksomheder og flere internationale studerende i 2030.
Annonce

Esbjerg: Unge i Esbjerg bliver de drivende kræfter i at skabe en ny, stærk fortælling om byen som en både accepteret og attraktiv uddannelsesby.

Det oplyser Education Esbjerg i en pressemeddelelse.

Education Esbjergs sekretariat har i sine to første måneder prioriteret at tilknytte en gruppe af unge fra folkeskolens ældste klasser, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser – i alt 24 unge, som vil påtage sig vigtige roller som ambassadører for at tiltrække flere danske og internationale studerende.

- Unge skal være løsningen på at få flere til at studere og senere at vælge et job i Esbjerg. De har spontanitet, kreativitet og spændende ideer, som rummer masser af energi, og som vi skal have afprøvet. Det var den kraft, Esbjerg opstod af for ikke meget over 150 år siden, og som vi nu vil bruge i en helt anden kontekst. Vi kan ikke markedsføre os til et bedre omdømme blandt unge, men møde dem i øjenhøjde og fortælle, at Esbjerg er en fed by – dels på sociale medier og dels fysisk ved en række events, siger sekretariatsleder Erling Petersson, Education Esbjerg.

Bestyrelsen

Education Esbjergs bestyrelse består af: Henrik Uhd Christensen (formand), Søren Nørgaard Thomsen og Peter Kirk Larsen fra erhvervslivet, borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og medlem af økonomiudvalget Søren Heide Lambertsen, løsgænger, fra byrådet samt direktør Susanne Nordenbæk, Business Esbjerg.
Annonce

Erhvervsliv må åbne døren

Ud af den samlede kontaktgruppe af 24 unge er der sammensat et såkaldt advisory board, der bliver knyttet sammen med tilsvarende fora fra virksomheder, uddannelser og kulturliv. De øvrige har meldt sig til andre opgaver, der alle kan være med til at skabe engagement og et positivt billede af Esbjerg. Education Esbjerg er inspireret af førende erhvervsfolk, som er i gang med et større initiativ, der skal skabe oplevelser og fællesskaber blandt unge på tværs af aldre og uddannelser for at styrke studielivet i byen.

Erhvervslivet i Esbjerg er meget udfarende i bestræbelserne på at samle Esbjerg om en uddannelsespolitisk satsning af hidtil uset omfang. Det flerårige projekt er indtil videre blevet støttet med over 16 millioner kroner og tilsagn om en række andre relevante ydelser fra virksomheder, Esbjerg Kommune og Esbjerg-baserede fonde. Derudover stiller byens kulturinstitutioner og andre dele af bylivet sig bag initiativet.

- Det er enestående, at de nævnte bidragydere har kunnet skabe et stærkt grundlag for Education Esbjerg. Virksomhederne er derudover bevidste om, at økonomiske midler ikke gør det alene. De må også åbne dørene for danske og internationale studerende i form at studenterjob, studiejob, praktikophold, graduate-forløb og virksomhedsbesøg. Esbjerg skal være byen med flest kontaktflader mellem unge og virksomheder, siger Erling Petersson.

Annonce

Kommer ikke af sig selv

Erhvervssamarbejdet skal udmønte sig i 1.000 studenterjob og 500 andre samarbejdsaftaler. Education Esbjerg tilbyder sig som bindeled mellem virksomhederne og unge og vil stå for den praktiske matchmaking. Inden for kort tid forventer Education Esbjerg således at ansætte en projektmedarbejder, hvis vigtigste opgave bliver at drive samspillet mellem uddannelser, studerende og virksomheder. Sekretariatet har nu 4 medarbejdere.

Esbjerg ser ind i fremtid med 20 procent færre unge i de næste 10-12 år. Med den demografiske udvikling vil kommunen ikke kunne indfri målet om 7.500 studerende på videregående uddannelser i 2030 uden at tiltrække flere internationale studerende. Erling Petersson henviser til Atlantic-regionen i Canada, der med succes iværksatte en strategi for at tiltrække flere studerende udefra, og som vil være repræsenteret ved en konference i Esbjerg 13. maj.

- Vi kan ikke forvente, at noget kommer af sig selv, og derfor må vi gå til opgaven med en helt anderledes systematik. Det handler også om at skabe en følelse, en stemning og en særlig Esbjerg-ånd, hvor man ikke længere skal retfærdiggøre over for omgivelserne, at man bor og studerer i byen. Unge skal være med til at skabe billedet af en by, som unge efter gode studieår kunne tænke sig at vende tilbage til, siger Erling Petersson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce