Annonce
Sønderborg

Unge burde have set forestillingen "A space in the dark"

Publikum oplever samhørigheden mellem sang og dans. Pressebillede
I en flot forestilling bygget over en række af David Bowies sange oplever publikum samhørigheden mellem sang og dans.

Sønderborg: Jeg havde nok forestillet mig en teatersal fyldt med unge mennesker fra de ældste klasser sammen med deres lærere. Denne danseperformance ville være oplagt i forhold til en anden måde at arbejde med temaerne død, udødelighed, sårbarhed og erkendelse.

Seks sange af David Bowie, der alle handler om menneskenes forhold til udødelighed, mørket, døden og sorgen, danner sammen med Henrik Munchs lydlandskaber grundlaget i danseforestillingen ”A space in dark”, som bød på en kort introduktion, så publikum blev sporet ind på temaerne.

Handlingen starter til en fest, hvor de unge ufortrødent nyder hinanden og livet. Pludselig ringer telefonen, beskeden om et dødsfald høres, og alt bliver stille. Herfra føres de unge ind i mørket - A space in the dark - hvor de oplever sorgens mange facetter, hvor de oplever, at ingen er udødelig, og hvor de kommer tæt på hinanden og selve døden.

Jeg er ikke så meget til David Bowie, men må erkende, at den unge dansetrup har forstået at give udtryk for alle de følelser, der dukker op, når man går ind i mørket, hvor døden bevæger sig.

Man oplever den røde tråd i sorgprocessen, der sættes i gang, når man får besked om et menneske, man holder af, dør. Og hvis man når at ”fange” teksten i David Bowies sange, oplever man samhørigheden mellem sang og dans.

Dansernes tempo er højt, de er utrolig smidige og får gennem deres bevægelser ført publikum ind i ”A space of dark”. Koreografien er virkelig gennemført, og kostumer og lyssætning fuldender den stemning og det rum, de unge bevæger sig ind i, i forhold til oplevelse af døden, sorgen og tabet, som man må lære at håndtere i virkeligheden.

Publikum fik meget at reflektere over, samtidig med at vi blev mindet om, hvor skrøbeligt livet egentlig er. Er man ikke til moderne dans, hvor handlingen jo beskrives gennem de dansende kroppe, er man måske gået skuffet derfra.

Jeg synes, det var en flot forestilling, og jeg er meget imponeret af, hvordan budskabet kom til udtryk gennem de unges dans, David Bowies sange, Henrik Munchs lydlandskaber og lyssætningen. Ærgerligt at der ikke var flere teatergæster, måske især unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce