Annonce
Sønderborg

Unge burde have set forestillingen "A space in the dark"

Publikum oplever samhørigheden mellem sang og dans. Pressebillede
I en flot forestilling bygget over en række af David Bowies sange oplever publikum samhørigheden mellem sang og dans.
Annonce

Sønderborg: Jeg havde nok forestillet mig en teatersal fyldt med unge mennesker fra de ældste klasser sammen med deres lærere. Denne danseperformance ville være oplagt i forhold til en anden måde at arbejde med temaerne død, udødelighed, sårbarhed og erkendelse.

Seks sange af David Bowie, der alle handler om menneskenes forhold til udødelighed, mørket, døden og sorgen, danner sammen med Henrik Munchs lydlandskaber grundlaget i danseforestillingen ”A space in dark”, som bød på en kort introduktion, så publikum blev sporet ind på temaerne.

Handlingen starter til en fest, hvor de unge ufortrødent nyder hinanden og livet. Pludselig ringer telefonen, beskeden om et dødsfald høres, og alt bliver stille. Herfra føres de unge ind i mørket - A space in the dark - hvor de oplever sorgens mange facetter, hvor de oplever, at ingen er udødelig, og hvor de kommer tæt på hinanden og selve døden.

Jeg er ikke så meget til David Bowie, men må erkende, at den unge dansetrup har forstået at give udtryk for alle de følelser, der dukker op, når man går ind i mørket, hvor døden bevæger sig.

Man oplever den røde tråd i sorgprocessen, der sættes i gang, når man får besked om et menneske, man holder af, dør. Og hvis man når at ”fange” teksten i David Bowies sange, oplever man samhørigheden mellem sang og dans.

Dansernes tempo er højt, de er utrolig smidige og får gennem deres bevægelser ført publikum ind i ”A space of dark”. Koreografien er virkelig gennemført, og kostumer og lyssætning fuldender den stemning og det rum, de unge bevæger sig ind i, i forhold til oplevelse af døden, sorgen og tabet, som man må lære at håndtere i virkeligheden.

Publikum fik meget at reflektere over, samtidig med at vi blev mindet om, hvor skrøbeligt livet egentlig er. Er man ikke til moderne dans, hvor handlingen jo beskrives gennem de dansende kroppe, er man måske gået skuffet derfra.

Jeg synes, det var en flot forestilling, og jeg er meget imponeret af, hvordan budskabet kom til udtryk gennem de unges dans, David Bowies sange, Henrik Munchs lydlandskaber og lyssætningen. Ærgerligt at der ikke var flere teatergæster, måske især unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Lad os nu få den cykelbro

Annonce