Annonce
Debat

Unge demonstrerer for klimaet - men gør I selv alt det, I siger?

Kære unge studerende: Som aktiv, moderne landmand har jeg med opmærksomhed fulgt jeres spirende indsats for at gøre den øvrige befolkning opmærksom på, at I er bekymret for fremtidens klimaforandringer. Der bliver lavet grønne udvalg og foreninger, og på det seneste arrangerer I også klimastrejker på offentlige steder ved rådhuse mm. Jeres pointe er, at der snakkes og forhandles i evigheder, men I mener ikke, der gøres nok her og nu for at redde klimaet. Fuld respekt for, at I har en mening og holdning til klimaet - og at I også agerer på det.

Jeg er i et af de erhverv, der er udråbt til at være en af de store klimasyndere. Vores animalske produktion står for en del CO2-udlednin,g og der er foreslået alt muligt fra skat på kød til omlægning til ren plantebaseret fødevareproduktion. Og jeg er også bekendt med, at I nok ikke spiser så meget kød, som vi andre af flere årsager. Men alle er dog enige om, at klimaforandringerne er globale, og vi skal løse den sammen med resten af klodens befolkninger. Det forhindrer os ikke i, at vores land går foran, som i så mange andre situationer. Det er noget vi er vant til i landbruget – det med at gå forrest. I vore største andelsejede selskaber (dvs. landmændene ejer selv de selskaber, vi sælger vore fødevarer i) tager vi klimaforandringerne alvorligt. Slagteriet Danish Crown og mejeriet Arla og resten af landbruget vil være klimaneutral i 2050. Ja, det er store ambitioner, og det kræver en stor indsats af alle i landbruget og de tilstødende erhverv. Vi leverer masser af grøn energi som varme og strøm til land og by i form af halm, biogas, flis og rapsolie til erstatning for diesel. Vi lagrer allerede masser af CO2 på markerne og i planterne og kunne for små midler lagre meget mere CO2.

I min verden kan vi gå to veje:

1. Afsavn: Vi kan frasige os en masse af de fremskridt, vi tidligere har gjort – forbyde fly, biler og internet, nedlægge den animalske produktion osv.

2. Udvikling: Vi kan forske og videreudvikle den viden, vi allerede har - f.eks. biobrændstof til fly og elbiler, ”grønt” internet – CO2-neutral mad til dyr og mennesker osv.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal satse på videreudvikling som de intelligente væsner mennesket er. Jeg har set slogans fra jer som: ”Hvorfor studere, hvis verden går under." Hvis det er jeres tilgang til verden, er jeg rimelig sikker på, at det også går den vej. For i fødevareproduktionen får vi brug for en masse dygtige og veluddannede unge mennesker som jer til at forske, opfinde og afprøve en masse ny viden. Der vil blive mange spændende job med mulighed for at ændre meget mere på klodens klima end ved at stå og råbe på en eller anden rådhusplads. Og mens I står der (i arbejdstiden) og demonstrerer, synes jeg, I skal bruge tiden på at planlægge nogle af de ting, I selv kan byde direkte ind med, der også giver CO2-besparelser.

Jeres studenterkørsel i gamle militærlastbiler, der kun kører en-to kilometer på en liter fossil diesel og udsender en masse farlige dieselpartikler, bliver vel afløst af cykelkørsel rundt i landskabet? Og al den øl og sprut, der til tider drikkes, belaster også både klima og natur. For vi landmænd dyrker bl.a. maltbyg, som bruges til ølproduktion, på ca. 60.000 ha i Danmark - ca. det samme areal som Bornholm eller Falster. Hvis vi nu kun drak den halve mængde øl, kunne der frigives 30.000 ha til naturen eller plantebaseret fødevareproduktion. Og I sletter vel også alle jeres apps på sociale medier, Netflix osv., da de jo kræver disse kæmpe servercentraler, som man er ved at bygge i Fredericia og Viborg. Kæmpe energislugere er de - og det er beregnet, at internettet udleder lige så meget CO2 som hele flytrafikken i verden.

Den sidste weekend i maj er der altid musikfestival i Jelling, hvor jeg bagefter er på oprydningsholdet og kan se, at på teltcampen skal der omkring 100 personer og 15 traktorer med store skovle til for at fjerne over 5000 telte, madrasser, soveposer, festivalstole, møbler, sportstasker med tøj og kassevis af øl mm. Alt sammen næsten nyt og bare efterladt - og det hele køres i kæmpe lastbiler til forbrænding, fordi ungdommen måske lider af dovenskab og ligegyldighed. Ressourcespild af dimensioner og i den grad klimafjendsk. Her kunne I også gå foran med et godt eksempel, så vi andre også kan se, at I selv mener, at vi skal gøre noget godt for klimaet.

Så kære unge mennesker, ikke for at pege fingre og fralægge sig vores ansvar, men for at fortælle, at vi alle kan og skal gøre et eller andet godt for klimaet - og der er så meget vi kan arbejde sammen om, så se at blive færdig med at demonstrere og bliv færdig med jeres uddannelser og kom ud i virkeligheden. Vi har brug for jeres viden, så vi alle kan hjælpes ad med at gøre kloden til et bedre sted at være - for os og vore efterkommere.

Annonce
Knud Jeppesen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce