Annonce
Tarm

Unge er uenige om alkoholforbud: - Jeg ville nok bare få andre til at købe det for mig

Foto: Christian Agerskov Munk
Annonce

Tarm: Det er længe siden, Danmark blev europamestre i fodbold. Længe, længe før de nye 1. g'ere på VGT blev født. Til gengæld tager Danmark år efter år den europæiske førsteplads, når det gælder unges alkoholindtag.

I august gik 22 organisationer under overskriften Drukfri Ungdom ud med budskabet om, at grænsen for at købe alkohol - også under 16,5 procent styrke - burde hæves til 18 år. Men hvad siger de unge under 18 år til det forslag? Ville det få dem til at stoppe? Og synes de i det hele taget, at de selv og deres venner drikker for meget?

Dagbladet spurgte en flok 1. g'ere fra VGT.

Charlotte Bank, 18 år, VGT. Hvad ville du synes om en alkoholgrænse på 18 år?: - Jeg synes, det ville være træls. Det er bare noget, man gør i weekenden - det er sådan noget, der danner fællesskaber. Ville den grænse på 18 år få dig til at stoppe?: - Nej, det tror jeg ikke, det ville. Jeg ville få mine forældre eller nogen, jeg kender, til at købe det. Hvad synes du om unges alkoholkultur?: - Det bliver drukket for meget, så det er måske smart nok, men jeg ville nok bare få andre til at købe det for mig.
Marius Thorøe, 16 år, VGT. Hvad ville du synes om en alkoholgrænse på 18 år?: - Det, at man opfordrer unge til at drikke senere, synes jeg faktisk ikke, er nogen dårlig ide. Hvis jeg så skulle have noget med til en fest, skulle jeg have det igennem mine forældre, og så kom der mere kontrol. Hvis der er statistikker, der viser, det vil forsinke, hvornår unge i Danmark drikker alkohol, så synes jeg, det er smart. Ville den grænse på 18 år få dig til at stoppe?: - Nej, det ville det ikke. Hvad synes du om unges alkoholkultur?: - Jeg synes, det har taget lidt overhånd efterhånden. Det er ikke unormalt at se 7.-klasser, der sidder og drikker - og det er jo ikke bare øl, det er alle mulige mærkelige blandinger af vodka og alt muligt mystisk. Jeg synes, det er problematisk.
Sedra Omar, 17 år, VGT. Hvad ville du synes om en alkoholgrænse på 18 år?: - Der er rigtig mange, der drikker, som er under 18 år, så jeg synes, det kunne være en god ide, at den blev sat op til 18 år. Ville den grænse på 18 år få dig til at stoppe?: - Ja, helt klart. Hvad synes du om unges alkoholkultur?: - Det er for meget, synes jeg. Der er næsten fester hver eneste weekend - der er rigtig mange, der drikker og bliver for fulde.
Sandra Bjerg, 16 år, VGT. Hvad ville du synes om en alkoholgrænse på 18 år?: - Jeg tror, der er mange, der vil være utilfredse. Jeg tror måske også, at jeg ville blive lidt utilfreds. Ville den grænse på 18 år få dig til at stoppe?: - Nej. Synes du, unge drikker for meget?: - Jeg tror, det er forskellige fra person til person. Jeg synes, det, jeg drikker, er passende for mig.
Oliver Berg, 16 år, VGT. Hvad ville du synes om en alkoholgrænse på 18 år?: - Det ville da være lidt træls, for vi holder jo selv nogle fester en gang imellem, og så skulle vi have vores forældre ud at købe det i stedet for. Man har jo lov alligevel af ens forældre til at købe det, og de har forhåbentligt styr på, hvor meget man drikker. Ville den grænse på 18 år få dig til at stoppe?: - Nej, det ville det ikke. Der er selvfølgelig nogle, det ville have en effekt på, men jeg tror, de fleste bare ville få deres forældre til at købe det. Hvad synes du om unges alkoholkultur?: - Jeg synes, at de fester, jeg har været til, har vi kunnet kontrollere det. Jeg synes ikke, vi har drukket for meget.
Laura Kjær, 17 år, VGT. Hvad ville du synes om en alkoholgrænse på 18 år?: - Jeg tror ikke, det ville hjælpe, for man vil kunne skaffe det alligevel. Jeg tror ikke, det ville blive overholdt. Ville den grænse på 18 år få dig til at stoppe?: - Nej. Hvad synes du om unges alkoholkultur?: - Den er måske lidt vild, men det er måske meget naturligt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce