Annonce
Kolding

Unge fester og laver hærværk ved fodboldklub: Vagtværn er sat ind for at få ro

Den baneansvarlige i Kolding Boldklub, Hans Iver Lindorff, har flere gange været på klubbens fodboldanlæg på Mosevej for at rydde op efter de unge, som i den seneste måneds tid jævnligt har brugt tribunen og området foran klubhuset som feststed. I klubben frygter man, at der ender glasslår inde på banen, som spillerne kan skære sig på, hvis de for eksempel laver en glidende tackling i en kamp eller til træning. Foto: Lotte Højstrøm
For kun halvanden måned siden var den gal med fest og hærværk ved det nye trailcenter i Seest, og der blev sat vagtværn ind. Nu har kommunen også sat vagtværn ind ved Kolding Boldklub, som i de seneste uger er blevet et yndet feststed for unge, hvoraf nogle har begået hærværk.

Kolding: Festende unge, der efterlader flasker og glasskår, og som i flere tilfælde har begået hærværk.

I de seneste uger har man i Kolding Boldklub bøvlet med, at området omkring klubhuset, terrassen udenfor og tribunen er blevet et yndet feststed for en del unge i Kolding, og at der er blevet begået hærværk på stedet.

Derfor har man i Kolding Kommune nu tyet til samme middel, som man i maj tog i brug, da det helt nye trailcenter i Seest også blev et feststed i weekenderne og ligeledes var udsat for hærværk.

Annonce

Et vagtværn er nemlig blevet hyret til at rundere omkring Kolding Boldklubs arealer på Mosevej flere gange hver fredag og lørdag aften, og dermed håber man, at dette kan hjælpe på situationen, ligesom det foreløbig har gjort i Seest.

- Det er ment som en præventiv indsats og for at holde lidt styr på, hvad der foregår der, siger Paul Frandsen, der blandt er ansvarlig for driften af Kolding Kommunes fritids- og idrætsanlæg.

Politiet har stedet på listen

På et møde mellem KB's formand, politiet og kommunens koordinator af SSP-samarbejdet (samarbejdet mellem skoler, de sociale myndigheder og politiet, red.) er politiet desuden blevet orienteret om udfordringerne og har fået adressen på Mosevej på den liste over steder, man af og til patruljerer forbi fredag og lørdag aften.

Formanden for Kolding Boldklub, Carsten Grubach, fortæller, at festlighederne har foregået i den seneste måneds tid, og at der blandt andet er blevet smadret en rude ind til speakerboksen ved tribunen, der er brækket stole af på tribunen, og der er kastet flasker ind på klubbens fodboldbane ved tribunen. Desuden er der smadret flasker på fliserne rundt om banen.

- Det kan jo være livsfarligt, hvis der ligger glasskår på banen, for hvis en spiller laver en glidende tackling, kan pulsåren blive ramt af glasskår, siger Carsten Grubach.

Kolding Kommune, som ejer arealerne ved Kolding Boldklub, har efter samråd med politiet nu sat dette skilt op. Det betyder, at politiet kan bortvise unge, der opholder sig og fester omkring fodboldklubben. Foto: Lotte Højstrøm

Han slår fast, at man i klubben ikke ønsker, at dens idrætsarealer skal udvikle sig til et feststed for unge. Området er kommunalt, og derfor er der nu sat et skilt op, som fortæller, at uvedkommende ikke må gøre ophold i området, og at man ikke må indtage alkohol udenfor KB-cafeens åbningstid.

Annonce

Måske fra Seest

Dermed kan politiet også fremover bortvise unge, der fester løs ved KB, ligesom de risikerer en bøde eller en henvendelse til deres forældre, hvis de bliver snuppet i at opholde sig ved KB uden at skulle spille fodbold der.

Chefkonsulent i kommunens socialforvaltning, Kim Hansen, der koordinerer SSP-arbejdet i Kolding, forklarer, at en del af de unge, som nu mødes ved KB for at feste, kan være nogle af dem, som for halvanden til to måneder siden holdt til ved trailcentret i Seest. Her er der nemlig nogenlunde ro i øjeblikket.

- Men så er der nogle unge, der har fundet ud af, at de kan holde fest ved KB, og den slags spredes hurtigt. Hidtil har der ikke været noget ordensreglement der, så man kan bortvise de unge, og det er jo forudsætningen for at kunne løse problemerne, siger Kim Hansen.

En af ruderne oppe i speakerboksen bag Hans Iver Lindorff er blevet smadret i forbindelse med de unges fester, ligesom nogle enkelte stole på tribunen på et tidspunkt er blevet hevet af. Foto: Lotte Højstrøm
Annonce
Kolding For abonnenter

Sommerserie: Birgitte Grunnet elsker skaldyr om sommeren - og har set Spielberg-klassiker adskillige gange

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Billund

Alvorlig ulykke spærrer Bredsten Landevej i flere timer

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kolding

Romantisk nattetyv: Stjal chokolade, blomster og vand

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Annonce